Af alle områder, der er nævnt i sparekataloget, falder de største foreslåede besparelser på henholdvis administration og skolerne. Nyborg Avis har talt med de ledende medlemmer af de to største partier, og én ting står klart; Der er bestemt ikke enighed mellem Kenneth Muhs (V) og Sonja Marie Jensen (S), når det kommer til prioriteringer i det kommende budget.
Der er sat timer af til budgetforhandlinger både d. 8., 11. og 13. september. Foto: Magnus Terp
Denne artikel er et uddrag af podcasten Nærhed. I den kan du høre de fulde interviews med Kenneth Muhs og Sonja Marie Jensen. Du får altså flere detaljer og en bredere uddybning, hvis du klikker her og begynder at lytte.
Når politikerne på fredag sætter sig om forhandlingsbordet og skal finde 50 millioner kroner i næste års budget, bliver det ikke bare et spørgsmål om kolde tal; Det bliver et spørgsmål om hårde prioriteringer og partipolitiske værdier.
De to områder, der kan ende med at gå af med flest ressourcer, er skolerne og Kommunens administration og ledelse. Sparekataloget lægger nemlig op til, at der på hver begge områder kan findes 12 millioner kroner i besparelser. Derfor har Nyborg Avis stukket en finger i jorden ved både Venstre og Socialdemokratiet, der til sammen udgør 21 medlemmer i byrådet.
Administration og ledelse
Den lidt fluffy betegnelse ‘administration og ledelse’ dækker i virkeligheden over mange ting, lige fra eksterne konsulenter og chefer til socialrådgivere og vagtplanlæggere. Derfor er området også enormt og sidder på en anselig del af Nyborg Kommunes budget.
Men kan Kommunen faktisk spare endnu mere end de 12 millioner, sparekataloget lægger op til? Det afhænger af, hvor i byrådssalen, du retter spørgsmålet hen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets benchmarkenhed har lavet en landsdækkende analyse. Her vurderer de, om kommunerne bruger flere eller færre penge på administration og ledelse, end det man kunne forvente på baggrund af blandt andet kommunens befolkningstal og socioøkonomiske sammensætning. Hvis kommunerne bruger lige præcis det antal kroner, enheden har vurderet, rammer kommunen det, de kalder benchmark.
Ifølge analysen brugte Nyborg Kommune tre procent over benchmark i 2022. Og selvom tre procent måske ikke lyder som meget, så snakker vi faktisk om et beløb på omkring 11,5 million. Altså et beløb, der svarer næsten præcist til det, sparekataloget lægger op til at finde.
Der er mange kommuner, der ligesom Nyborg ligger over benchmark. Men der er jo også en del, der ligger under – i nogle tilfælde betydeligt under. Hvorfor kan Nyborg ikke gøre det samme?
– For mig handler det spørgsmål om, om vi synes, at det at ligge under nødvendigvis er godt. Det er jo ikke en fortælling om, hvor god service man har. Det er jo ikke en fortælling om, hvordan bosætningen er, eller hvordan sagsbehandlingen er. Man har heller ikke nødvendigvis en rigtig god folkeskole, fordi man bruger mange millioner mere på folkeskolen, end hvis man bruger færre millioner. Det er mere kompleks, end som så, siger borgmester Kenneth Muhs i podcastens første episode.
På Fyn ligger både Svendborg, Nordfyns, Assens og Middelfart kommuners udgift på administration og ledelse under Indenrigs- og Sundhedsministeriets benchmark. Altså de bruger endnu færre penge, end enheden havde vurderet, de ville. Hvis Nyborg Kommune ville gøre det samme, for eksempel med yderligere tre procent, så ville området kunne spare hele 23 millioner kroner.
Hvis I gjorde det, ville den ene halvdel af de penge kunne redde folkeskolen fra besparelser. Så ville der måske blive længere byggesagsbehandlinger eller andet, men er det noget, du kunne finde på at tage med til forhandlingsbordet?
– Altså sådan kan man ikke lave kommunal økonomi. (…) Det (byggesagsbehandlingstider, red.) betyder enormt meget for vores borgere, og det betyder enormt meget for vores virksomheder. Vi skal kunne levere på mange områder. Så man kan ikke slå det så enkelt op, for vi kunne gøre mange ting, vi kunne bare fjerne alle de lovpligtige ydelser, så vil vi få rigtig mange penge frigjort. Men det, er jeg sikker på, vil blive et meget fattigt samfund, siger borgmesteren.
Også i Socialdemokratiet tages der forbehold for for store besparelser, men Sonja Marie Jensen peger pilen hen på konkrete ting, partiet godt kunne se gjort anderledes.
– På den ene side synes jeg jo selvfølgelig, at administration er et sted, der er mere fornuftigt at spare på end f.eks. skoler, ældreområdet eller socialområdet,
Ifølge hende må politkerne også selv tage ansvar for, at administration og ledelse er blevet så stor en økonomisk post.
– Vi politikere har jo f.eks. oprettet ti stående udvalg i Nyborg Kommune. Det er ret mange i forhold til andre kommuner i Danmark. Det betyder, at vi skal have folk til at servicere det politiske udvalg, og det er jo administrativt arbejde. Samtidig har vi en stor presseafdeling, og det kan godt bekymre os – både på et økonomisk og demokratisk plan. Og det er en af de overvejelser, vi har taget med ind i det arbejde, vi går i gang med nu, siger hun.
Skolerne
Politikerne har fået borgernes bekymringer at mærke ved flere lejligheder. Både ved byrådsmøder og til en demonstration foran rådhuset, som Fyens Stiftstidende beskrev i maj. Her stimlede hundredevis af forældre, lærere og pædagoger sammen for at vise deres modstand.
Det kan vise sig, at der faktisk er ret god grund til bekymring. Børne- og Undervisningsministeriet har lavet en analyse af skolernes evne til at løfte det faglige niveau. Her kigger man på afgangselevernes karakterer og sammenligner dem med det, man skulle forvente de ville få, på baggrund af deres socioøkonomiske baggrund.
I skoleåret 21/22 er det kun én af Nyborg Kommunes folkeskoler, der lykkes med at løfte sine elever til eller over evne. Hvis den tendens fortsætter, kan det på sigt blive dyrt for kommunen. Det uddyber chefredaktør for NB Økonomi, Arne Ullum, til Nærhed:
– Hvis man kigger på folkeskolen i Nyborg, så bør man virkelig tage det alvorligt, at det kun er en ud af fire folkeskoler, der løfter eleverne, siger han og fortsætter,
– Når det er vigtigt, så er det fordi, den ting, der på langt sigt afgør, hvor mange penge en kommune bruger på socialhjælp og førtidspension, det er, hvor stor en andel af de unge i en kommune, som er i stand til at tage en gymnasie- eller erhvervsuddannelse. Der har det en direkte betydning, hvor effektiv folkeskolen er til at løfte eleverne.
Arne Ullum pointerer, at Kommunen nok godt kan slippe afsted med at spare på området, fordi den i forvejen ligger i den høje ende af udgifter pr. elev, men at politikerne skal være meget varsomme med, hvordan de sparer.
– Uddannelseseffekten, det at få løftet elever, det arbejder vi meget med. Men når vi kigger på vores økonomi, så er vi dem, der giver mest til folkeskolen på hele Fyn, i forhold til de andre kommuner. Derfor kan man ikke én til én sige, at penge og uddannelseffekt hænger sammen. Der ligger mange, mange andre elementer i det. Det har jo ikke noget med uddannelseffekten at gøre i vores folkeskole i den sammenhæng nødvendigvis, at vi ikke længere giver gratis PC’er i 1. klasse f.eks, lyder det fra Kenneth Muhs.
Kenneth Muhs og Sonja Marie Jensen er sådan set enige om, at nogle af de besparelser, der er lagt op til, vil opleves som serviceforringelser. I Socialdemokratiet stiller de sig kritiske overfor de mulige besparelsers indvirkning på elevernes trivsel.
– Hvis de her besparelser bliver gennemført, så vil det have konsekvenser i en negativ retning for vores skoler og også for vores dagsinstutioner. (…) Vi er ikke i tvivl om, at vi rammer den gruppe, der har særlige behov med de her besparelser, men vi er rigtig, rigtig bekymrede for, hvad konsekvensen er for den helt store gruppe af elever, der klarer sig fint, men som har brug for lidt hjælp en gang imellem. Hvordan klarer de sig i deres trivsel? Hvordan klarer de sig i deres prøver? Det er vi faktisk ret bekymrede for, at det er der, vi begynder at skrabe sådan en leverpostejen lidt for tyndt ud, siger hun.
Politikerne mødes om forhandlingsbordet første gang d. 8. september og igen d. 11. og 13. september.
Lyt til Nærhed her, eller direkte nedenfor for at finde ud af, hvordan de to politikere går ind til de kommende forhandlinger.
