Når Nyborg Gymnasium tager hul på et nyt skoleår, er det med Abdi Ahmed som styrmand for elevrådet. Han mærker presset, men han mærker også, at det er det her, der giver ham mening: At være en del af noget, der er større end ham selv.
Elevrådet på Nyborg Gymnasium består af omkring 40 elever. Den del af rådet, der er mest aktiv, bliver kaldt kernen og består af syv unge mennesker. Foto: Martha Frederikke Wiese
– Det er jo elevstyret, det her rum, så rengøring er ikke altid førsteprioritet, griner han, da vi træder ind i det lokale, gymnasiets største foreninger har til rådighed.
På vejen fra hovedindgangen og de cirka 50 meter ned til lokalet, har han allerede hilst på flere i forbifarten.
Abdi Ahmed er 18 år gammel, han går i 2. G på Nyborg Gymnasiums HHX, og så har han allerede en lang elevrådskarriere bag sig – helt tilbage fra sin folkeskoletid på Birkhovedskolen. Efter sommerferien træder han ind i sin hidtil største rolle. For blandt gymnasiets 1.300 elever, er Abdi Ahmed netop blevet valgt som elevrådsformand.
– Da jeg gik i folkeskole, trak det, at jeg gennem elevrådet kunne komme til at vise en mere seriøs side af mig selv. Jeg har altid været en dreng med meget energi, og jeg påtog mig nok også rollen som klassens klovn. Men jeg har i virkeligheden altid godt kunnet lide at tage ansvar og tænke på mine medkammerater, så jeg fandt også mening i at repræsentere både min klasse og min skole og være en stemme for elevdemokratiet. Kæmpe for noget, der er større end mig selv.
Den kommende formand trækker på smilebåndet, efter den sidste sætning forlader hans mund. For det er en ’kæmpe kliché’, siger han, før han igen får et mere alvorligt udtryk.
– Men det er en følelse, der har fulgt mig. Jeg har tidligt fået blod på tanden, kan man sige. Og så er der det lag, der handlet om, at jeg som minoritet synes jeg, det er fedt forhåbentlig at kunne være et forbillede for nogen. Den tanke motiverer mig ret meget. At være en somalier-dreng fra lille Nyborg, der kan være formand for 1.300 elever og prøve at skabe noget fællesskab på tværs af aldre, studieretninger og baggrunde.
Demokratiet først
Elevsrådsarbejdet bragte torsdag kernen til Christiansborg, hvor det lokale folketingsmedlem Thomas Skriver Jensen (S) tog imod dem. Hans lillesøster, Sissel Skriver Jensen, bliver Abdi Ahmeds højre hånd i rollen som næstformand næste år. Privatfoto
I det her skoleår fungerer Abdi Ahmed som næstformand i elevrådet, der rummer repræsentanter fra næsten alle 40 klasser på tværs af studieretningerne. Han har gennem årene gjort sig tanker om, hvorfor man skal værne om elevdemokratiet.
– Jeg synes, det er vigtigt, at alle får en chance for at blive hørt, at alle føler sig inkluderet. Jeg bryder mig virkelig ikke om tanken om, at nogen skal føle sig udenfor. Selvfølgelig er vi her for at lære, men jeg synes, det er lige så vigtigt, at vi trives.
I hans tid på gymnasiet har rådet blandt andet arbejdet for en mere struktureret lektiepolitik, der skal give eleverne bedre mulighed for at forberede sig og organisere deres fritid, ligesom også skolens alkoholpolitik har været et stort emne. Som næstformand har Abdi Ahmed derudover lagt energi i fællesskabsfremmende aktiviteter i elevernes pauser.
Hvad næste års mærkesager bliver, ved han ikke endnu.
– Der er et vist pres på, når jeg snart skal være formand, men jeg prøver bare at tage tingene, som de kommer. Jeg har en superstærk kerne sammen med mig, og de kommer jo til at have en stor effekt på – og være en kæmpe hjælp i – mit formandsarbejde. Egentlig er det bare fedt at skulle gøre det her med en masse andre og se, hvor vi kan nå hen.
”Der er noget, jeg ville blive glad for, hvis du kunne få med…”
Gymnasiets rektor, Henrik Vestergaard Stokholm, har på sociale medier beskrevet Abdi Ahmed som ‘ufatteligt sød, rummelig og enormt vellidt blandt Nyborg Gymnasiums elever på alle syv uddannelser’ i forbindelse med formandsvalget. Privatfoto
Når Abdi Ahmed ikke sidder på skolebænken eller her i gymnasiets foreningsrum, så går han på arbejde, hvor han har lederansvar, eller giver den som frivillig træner for børnehold i SUS Nyborg, hvor han også selv spiller.
Det lyder jo faktisk næsten overmenneskeligt. Hvor får du det overskud fra?
– Jeg ved ikke, om det handler om overskud, jeg har bare altid haft virkelig meget energi. Den energi bruger jeg så på noget, der har betydning for mig, og det er at være sammen med andre og hjælpe andre. Igen, det kommer til at lyde som en kliché, men det er bare det, jeg synes er fedt.
Snakken går i det knap så oplyste foreningsrum, hvor arbejdspapirer, sofaer og plastikkopper flyder sammen. Før interviewet slutter, har Abdi Ahmed en indvending.
– Der er noget, jeg ville blive glad for, hvis du kunne få med.
Efter et nysgerrigt nik fortsætter han.
– Det er vigtigt for mig, at folk ikke tror, jeg er en perfekt mønsterelev, for det er jeg ikke. Jeg er mere den, der sidder og tripper inde i klassen og tænker på alt det, man kunne lave udenfor. Og det er nok det, der egentlig er vigtigst for mig i formandskabet: At vise, at man godt kan det, man sætter sig for, uanset om man er superklog til matematik, eller om man er det helt modsatte. Det er ikke altid det, det handler om.
Når 3. G er slut, og studenterhuen sidder trygt på Abdi Ahmeds hoved, drømmer han først og fremmest om at holde sabbatår og måske arbejde som lærervikar på sin tidligere folkeskole.
Derfra er verden åben.
