Grafisk designer og satiretegner Kresten Ivar Rasmussen, Nyborg, er pludselig død i en alder af 72 år. Privatfoto
Grafisk designer og satiretegner Kresten Ivar Rasmussen, Nyborg, er pludselig død i en alder af 72 år.
Kresten Ivar Rasmussen var født i Regstrup og voksede op i Nyborg. Selv om han i mange år boede i hovedstaden, holdt han nær kontakt til sin gamle vennekreds i Nyborg, hvor han ofte tilbragte sine ferier og fritid i forældrenes hus i Heslekrogen.
Kresten Ivar Rasmussen var uddannet grafisk designer og var i en årrække ansat som tegnestuechef i pr-virksomheden Burson-Marstalier. Ved siden af drev han i en årrække egen tegnestue-virksomhed.
I Nyborg var Kresten Ivar Rasmussen nok mest kendt for sine finurlige og spidende satiretegninger i Nyborg Journalistklubs årlige satireskrift “Bæltsprutten”, som han illustrerede i 24 ud af hæftets 25 udgivelser. Og hvor han var trofast og festlig gæst ved de årlige udgivelses-receptioner.
Kresten Ivar Rasmussen efterlader to døtre og fem børnebørn.
Kresten Ivar Rasmussen illustrerede med sine finurlige og bidende satire-streger 24 ud af 25 udgivelser af Nyborg Journalistklubs årsskrift, Bæltsprutten. Collage: Henrik Mohr