Boganmeldelse: ”MUZIRKUS – 50 års rockhistorie i Nyborg” er et hit

Forfatteren Mogens Rasmussen tager læserne med ned ad Memory Lane og drejer til højre ved Provst Hjortsvej. Her ligger det gamle børnehospital, som i 50 år har været hjemsted for Muzirkus og et utal af amatørbands

Bogen blev lørdag udgivet ved en reception på Bastionen til Muzirkus’ 50-års fødselsdagsfest. Netop Bastionen har gennem tiden lagt scene til mange Muzirkus-festivaler, hvor nyborgenserne kunne få lov til at høre den musik, som de gik og rodede med ude på Provst Hjortsvej.

Som gammel nyborgdreng har jeg i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne været til mange koncerter bands fra Muzirkus, men jeg flyttede fra byen for 41 år siden og må tilstå, at jeg ikke har skænket Murzirus mange tanker siden. Men da jeg for et par måneder siden hørte, at Muzirkus fyldte 50 år, poppede et navn op: ”Supermands Rugemaskine” med den karismatiske Jesper Kyk i front. Et bizart navn, der havde sat sig fast. Åbenbart også hos Mogens Rasmussen og hos Simon Jørgensen, Lars Fuhr og Mads E. Pedersen, der står for lay out og billedredigering. For ud af de flere hundrede bands, der har trådt deres musikalske barnesko i Muzirkus, har de valgt at sætte et foto på forsiden af netop Jesper Kyk fra ”Supermands Rugemaskine”.

Reddede en dame fra at drukne, brækkede sig, gik på scenen og tabte sin guitar

Mogens Rasmussen har endda helliget et helt kapitel, hvor guitarist i ”Supermands Rugemaskine”, Palle Bomholt Andersen, giver sin personlige fortælling om kultbandet fra firserne. Her fortæller han blandt andet om bandets tur till Gillelejefestivalen, hvor de skulle optræde. De tre medlemmer af bandet, Palle, Kyk og trommeslager Kjeld, havde drukket tæt på turen til Gilleleje, og Palle var så fuld, at han drattede om på deres telt, da de skulle rejse det, og faldt i søvn. Da han vågnede igen, gik han ned til vanden for at blive frisk til koncerten:

Det stormede, bølgerne var kæmpestore, og det var tydeligvis livsfarligt at svømme ud. Da jeg vendte mig om for at gå, hørte jeg et svagt skrig. En ældre dame var ved at drukne, måske 50 meter fra stranden. Jeg så mig om. Stranden var mennesketom. Jeg var en elendig svømmer, men havde lært lidt livredning til svømmeundervisningen i skolen. Efter mange minutter i krystalklar dødsangst havde jeg reddet hende på land. Jeg vaklede nogle meter og brækkede mig på den veltrimmede plæne. Så gik jeg, mens hun igen og igen skreg efter mig: Unge mand, De har reddet mit liv!

Palle Bomholt Andersen fortæller videre, hvordan scenen, de skulle spille på, var kollapset i stormvejret, og de derfor skulle spillet på ladet af en trailer. Palle havde stadig tømmermænd og hans fingre var stivfrosne, så da han slog den første akkord an, røg remmen af hans guitar, der ramte gulvet med et brag, og publikum skreg af grin. Et par minutter efter skreg publikum igen, men nu af rædsel for Jesper Kyk var styrtet ned fra traileren i en tre meter dyb grøft. Han kom dog hurtigt op, og ”Supermands Rugemaskine” spillede videre.

Blev født i øvelokale 203

Bogen rummer meget andet end rockmusikeres anekdoter, og egentlig er titlen ”MUZIRKUS – 50 års rockhistorie i Nyborg” lidt misvisende. For bogen handler om meget andet end rockmusik og den går længere tilbage end de 50 år. Læserne får også historierne om det gamle børnehospital før Murzirkus kom til, om de mange kampe for at overleve som et hus med øvelokaler til byens musikere, om kommunen, der stort set lod de unge rockmusikere passe sig selv på Provst Hjortsvej, og om musiklivet i Nyborg helt i starten af 70’erne, hvor en flok unge frivillige stod bag Danmarks første musikfestivaler, som siden blev kopieret af Roskilde med stor succes. Man fornemmer i bogen, at Nyborg har været et særligt sted med et musikmiljø, som mange andre byer så misundeligt på.

Bogen har også et meget fint kapitel om børnehospitalet på Provst Hjortsvej længe inden, der var noget der hed rockmusik. I 1957 blev Lise Lotte Trondheim født på børnehospitalet, hvor hendes forældre arbejdede og boede. Hendes familie flyttede til egen bolig, da hun var fem år. Hun har ikke set børnehospitalet i 60 år, men i anledning af bogen genbesøger hun det efter 60 år og konstaterer:

– Det ligner sig selv trods 50 år med rock.

Hun blev født i det rum, der nu hedder øvelokale 203, og i det, der nu er Muzirkus’ lydstudie, lå spisesalen, hvor der blev stillet et af de første tv-apparater i Nyborg op omkring 1960.   

Fandt ud af hvor gammel Muzirkus var, og så fik han travlt

Bogen er velskrevet, og forfatterens baggrund som journalist og redaktør i Nyborg fornægter sig ikke. Hvert kapital kan læses som en kort selvstændig artikel, og selv om det giver nogle gentagelser, gør det ikke noget. Som en melodilinje, der bliver gentaget, sætter det sig blot fast i hjernen. Og så er bogen spækket med masser af fotos af bands og festivalplakater gennem tiden, små faktabokse og en næsten komplet liste over alle de bands, der har spillet i Muzirkus.

Det var lidt en tilfældighed, at Mogens Rasmussen kastede sig ud som forfatter.

– Jeg har været tre et halvt år om at skrive bogen. Jeg var lige blevet førtidspensionist som 63-årig og skulle have noget at give mig til. Det var meget rart at kunne sige til folk, når de spurgte til, hvad jeg så lavede nu, og om jeg kunne få tiden til at gå. – Ja, jeg er ved at skrive en bog. Så det har været en meget afslappende proces, siger Mogens Rasmussen.

I bogens kildeliste kan man og læse, at Mogens Rasmussen har talt med næsten 30 tidligere og nuværende musikere, skolelærere, byrådsmedlemmer og kommunale embedsmænd om Muzirkus, ligesom han har læst utallige artikler om Muzirkus, set tv-udsendelser om musiklivet i Nyborg, og dykket ned i gamle papirer hos Nyborg Lokalhistoriske arkiv. Her fandt han Muzirkus’ dåbsattest i form af et referat fra den første generalforsamling fra 1975, efter de første bands var rykket ind året før.

– Med al sandsynlighed var det i 1974, at Muzirkus startede. Det var de ikke selv klar over. Så sagde de: Vi stopper sgu bogen i 2024, og så holder vi en 50-års jubilæumsfest samtidig, fortæller Mogens Rasmussen.

Han arbejdede derefter ud fra devisen: ”Det skal ikke være kunst, det skal bare være færdigt”, som er et yndet udtryk i mediebranchen. Men bogen blev både færdig OG kunst.

Det var nu lidt et heldigt, at bogen nåede at blive trykt færdig, så den kunne præsenteres til Muzirkus’ 50-års fødselsdagsfest. For bare to måneder siden, var Mogens Rasmussen stadig usikker på, om bogen kunne nå at blive klar til den store dag. Men bogen blev i London trykt på bare 14 dage. Bogen blev færdig til tiden, og den blev revet væk, da den blev sat til salg på Bastionen i lørdags. Muzirkus forventer, at bogen også snart kan købes hos Nyborg Bøger & Papir.

Bogen om Muzirkus og Nyborgs rockhistorie kan varmt anbefales, selvom man godt kan se, at det er gået stærkt til sidst. Der er et par uheldige orddelinger, og listen med bands sidst i bogen mangler et par væsentlige navne som fx Who Cares og Årq, som ellers er omtalt i bogen.

Men de små skønhedsfejl vidner om, at det ikke er et professionelt forlag, der står bag udgivelsen, men, ligesom Musikuz’ medlemmer, en flok glade amatører.

Musik, der er alt for pæn og uden et par små skæve akkorder, og et lidt upræcist taktslag, bliver nemt kedeligt og mainstream.

Her kan du læse mere om Muzirkus og deres 50-års fødselsdagsfest:

Band- og byrådsmedlemmer, babyer og bonderøve fejrede Muzirkus’ 50 års fødselsdag