Chefredaktørens farvel: Jeg gjorde, hvad jeg kunne

3
387

Peter Hougesen er i dag blevet opsagt som chefredaktør og direktør for Kjerteminde Avis/Nyborg Avis. Han har indsendt denne afskedshilsen til læserne på Østfyn

Skærmbillede 2024 05 30 Kl. 15.48.00

I sin tid som chefredaktør for Kjerteminde Avis/Nyborg Avis har Peter Hougesen høstet stor hæder og anerkendelse for sin dækning af fjernvarmesagen og biogassagen i Kerteminde Kommune. Han fik i marts 2023 journalistforbundets kæphestpris for sin dækning af fjernvarmesagen. Foto: KJ Avis

I dag blev jeg opsagt som chefredaktør af bestyrelsen for Kjerteminde Avis/Nyborg Avis. Årsagen er, at bestyrelsen vurderer, at det er den bedste måde at redde Kjerteminde Avis på. Likviditeten er under stort pres. Derfor er min opsigelse både et udtryk for økonomisk ansvarlighed og rettidig omhu.

Alt det ved jeg godt. Det ændrer bare ikke ved, at jeg er frustreret og skuffet. Frustreret over, at det sker netop nu. Og skuffet over, at jeg ikke selv formåede at løse de likvide problemer, som avisen lige nu står med. Det er mit ansvar, og det tager jeg på mig.

Paradokset består i virkeligheden i to ting. Det ene er, at Kjerteminde Avis har øget annonceindtægterne med 100 procent fra 2022 til 2023. En bedrift de fleste medier i landet vil misunde os. Vi har det højeste antal abonnenter, vi har haft siden december 2021, hvor jeg tiltrådte. Men selv om Kjerteminde Avis/Nyborg Avis formentlig kommer ud med et pænt regnskab for 2024, så er det bedøvende ligegyldigt, hvis der ikke er nok penge i kassen til at udbetale løn den resterende del af året, for så bliver vi lukket. Og det er netop det scenarie, bestyrelsen frygter og derfor reagerer på ved at opsige mig.

Vi ved endnu ikke, hvad vi får i mediestøtte i 2024. Eller om vi får mediestøtte. Den nye medieaftales formål er at tilgodese lokale og regionale medier, så der fortsat kan være lokale vagthunde, der holder kommunalbestyrelserne op på, hvad de bruger skatteborgernes penge på, og om der foregår uregelmæssigheder i de enkelte kommuner, som der ikke skulle være foregået.

Netop det vandt vi kæphesten-prisen for i 2023 især for vores dækning af fjernvarmesagen. Siden da har vi dækket biogassagen intenst.

Biogassagen er, efter min bedste overbevisning, den største skandale i Kerteminde Kommune i nyere tid. Og sandheden er, at hvis ikke vi havde skrevet artikler om den sag, så var den aldrig blevet fortalt. Sagen er ekstremt omfattende, sagsakterne er komplekse, og det kræver enorm megen tid at sætte sig ind i materialet. På den måde er biogassagen meget mere omfattende, end fjernvarmesagen var det.

Hvis ikke vi havde skrevet artikler om den sag, så var der formentlig blevet vedtaget en lokalplan, der havde lovliggjort en tredobling af anlæggets størrelse. Sagsfremstillingen af behandlingen af det lokalplansforslag blev suspenderet 14 dage efter vores første artikler om biogassagen for et år siden. På grund af vores artikler om sagen.

Kjerteminde Avis har på den måde gjort lige netop det, som forligspartierne gerne ville opnå med den nye medieaftale. Problemet er bare, at der er intet økonomisk incitament til, at lokale medier skal bedrive graverjournalistik. Kjerteminde Avis/Nyborg Avis ville få præcis det samme i mediestøtte, hvis vi udelukkende skrev artikler om nye indkøbsvogne i Super Brugsen eller mennesker, der har mistet deres kat.

Enhver økonomisk ansvarlig ledelse og bestyrelse på et hvilket som helst lokalt eller regionalt medie vil derfor aldrig bedrive graverjournalistik. Det er alt for dyrt, tager for lang tid, og den økonomiske gevinst i form af flere abonnenter står slet ikke mål med udgifterne.

Min personlige holdning er, at der på sigt heller ikke er nogen, der vil betale for at læse om nye indkøbsvogne eller forsvundne katte.

Hvis medier skal tage betaling fra brugerne, så skal brugerne have noget, de ellers ikke kunne få. Det var det, jeg troede, vi gav abonnenterne med biogassagen. Faktum er bare, at der ikke er nok, der vil betale 10 kroner om ugen for at abonnere på avisen. Der er ingen steder, der kan søges tilskud, og mediestøtten er den samme.

Jeg vidste godt, at jeg tog en chance, da jeg gav mig til at dække biogassagen. Det betød, at vi havde højere lønudgifter på Kjerteminde Avis/Nyborg Avis. Den chance tog jeg med åbne øjne. Det gjorde jeg, fordi jeg oprigtigt mener, at det er så væsentlig en historie om snyd, spildte skattekroner, miljøkonsekvenser, ond tro og en mand i en skattebetalt magtposition, der har haft nul respekt for love, regler, miljø eller skattekroner, at det var vores pligt som medie at skrive om sagen.

Biogassagen er blevet citeret vidt og bredt af andre medier, og vi har fået stor faglig anerkendelse for vores dækning. Vi kan bare ikke betale løn med hverken citater eller faglig anerkendelse. Og antallet af nye abonnenter har været fornemt, men indtægten står slet ikke mål med den udgift, som Kjerteminde Avis har haft i den forbindelse.

Alternativet og det økonomisk ansvarlige at gøre ville have været at lade være med at grave i biogassagen. Det mener jeg ville være at svigte sit ansvar som lokalt medie.

Derfor står vi nu her. Jeg er opsagt i et forsøg på at redde avisen.

Avisens overlevelse er første prioritet. Sådan skal det være. Jeg er ikke engang et komma i dens 145-årige historie.

Jeg kommer til at savne at skrive om Østfyn. Jeg kommer til at savne at skrive om sport. Jeg kommer til at savne at sætte mig ind i komplekse politiske og kommunaløkonomiske problemstillinger, og jeg kommer til at savne at skrive om det store i det små.

Mest af alt kommer jeg til at savne at skrive om de store graversager, som jeg har brugt tid på at sætte mig ind i.

Og mest af alt ærgrer det mig, at jeg nu er nødt til at svare ”Lad for Guds skyld være med at bedrive graverjournalistik”, hvis et andet lokalt medie spørger mig til råds.

Jeg håber, at forligspartierne bag medieaftalen på et tidspunkt finder ud af, at der er nødt til at følge penge med, hvis man gerne vil stille krav til den lokale journalistik. Hvis der ikke gør det, så er der meget lidt lokal journalistik tilbage om ganske kort tid.

Tak for nu, Østfyn. Jeg gjorde, hvad jeg kunne. Desværre var det ikke nok.