Ét spørgsmål står tilbage: Hvad gør et lokalsamfund, når dets centralnerve kappes over?

0
677

Dagli’Brugsen i Herrested er snart fortid – byens samlingspunkt lukker. Og hvad gør et aktivt lokalsamfund så? De kigger blandt andet på nye muligheder

Img 20231024 182632

Dagli’Brugsen i Herrested har længe kæmpet for overlevelse, men brugsen står nu efter mange års kamp ikke længere til at redde. Foto: Magnus Terp

Den 13. oktober oplyste Ringe og Omegns Brugsforening i en pressemeddelelse, at Herrested Dagli’Brugs vil lukke dørene i for sidste gang søndag den 3. december. Støvet har endnu ikke lagt sig, men der er allerede snak i krogene om, hvorvidt borgerne mon kan gøre noget.

Herrested har lige så mange år på bagen, som den har indbyggere – nemlig lige over et tusind. I middelalderen var der formentligt ingen Dagli’Brugs at finde i byen, og sådan bliver snart igen.

Dengang var man i lokalsamfundet forbundet til hinanden gennem den monumentale proces, det var at brødføde en landsby. Ekkoet af den livsstil finder man stadig landet over i de små byer, hvor Købmændene og brugserne ofte er en fysisk og organisatorisk ramme for foreningslivet.

Lige netop sådan har det også været i Herrested.

– Parkeringspladsen ved brugsen har været der, hvor man mødes. Nogle af de stærke kræfter i foreningslivet i Herrested har også haft rødder i Brugsen som medarbejdere. Foreningerne er gået til brugsen, når der skulle handles. Når der er lotterier i byens foreninger er det gavekort til Brugsen. Det er jo vores nerve, fortæller Stine Rosholm Blach, der selv har boet i Herrested de sidste 10 år.

Et Herrested uden dagligvarehandel

Når Dagli’Brugsen i Herrested drejer nøglen om til december, vil det unægteligt være en stor ændring for mange.

– Brugsen tog jo nogle initiativer under energikrisen sidste vinter, hvor de reducerede deres åbningstider for simpelthen at skære lidt på omkostningerne. Efter krisemødet i foråret havde vi i familien lagt alt vores indkøb over til Brugsen, så allerede der mærkede vi ret hurtigt, at når Brugsen først åbner kl. 8 og allerede lukker kl. 18, så er det en anden måde at leve på. Det bliver det også nu, fortæller Stine Rosholm Blach.

Det er ikke kun det personlige forbrug, Stine Rosholm Blach er bekymret over. Hun tænker også på, hvad det mon kan betyde for foreningslivet i byen.

– Jeg kan blive bange for, at de kræfter, der forsøger at holde gang i vores by, giver op. At de simpelthen ikke føler, at det er det værd, fordi folk ikke får engageret sig tilstrækkeligt. Det er ikke fordi, jeg skal klandre mine medborgere for ikke at bruge Brugsen nok. Jeg tror egentlig, at dem, der har mulighed for det, gør det. Men det er lidt den her følelse af “nå men hvis vi ikke kan holde gang i Brugsen, kan vi så holde gang i alt det andet positive, der foregår?” Det kan føles som et dødsstød, forklarer Stine Rosholm Blach.

Hun fortæller også, at lige netop Herrested har et enormt aktivt foreningsliv, hvor der bliver lagt mange kræfter i at gøre byen til et aktuelt og godt sted at være

– Det er vigtigt, at vi har noget lige midt i byen, der signalerer liv, for ellers kan foreningerne godt blive lidt anonyme. Hvis du ikke går til gymnastik eller fodbold, hvordan skal du så vide, at der er foreninger, hvor du kan det? Brugsen har været et billede udadtil af, at der er et foreningsliv og et sammenhold i vores by, siger Stine Rosholm Blach.

Den konservative viceborgmester i Nyborg, Michael Gertsen (C), fortæller, at lukningen af en landsbys dagligvarebutik kan være den sidste dråbe, der gør, at især de ældre begynder at kigge mod andre byer.

– Det vigtigste for et lokalsamfund er skolen, og det næstvigtigste er en dagligvarebutik. Så det betyder rigtig meget. Udover at være en dagligvarebutik er det jo også et mødested. Det er der, man møder naboen. For de ældre mennesker, der bor i de her byer, for hvem huset måske alligevel er blevet for stort, kan lukningen af en dagligvarebutik betyde, at man begynder at kigge mod større byer som Ørbæk, der har supermarkeder, forklarer Michael Gertsen (C).

Hvis noget, er det også imponerende, at butikken har holdt i så mange år.

– Det er lidt enestående. Jeg mener, at Herrested er den eneste landsby i Nyborg, der stadig har en dagligvarebutik. Herrested har stadig et forsamlingshus og en sportshal, så det er ikke en dødsdom, men det er en ærgerlig ting, siger viceborgmesteren.

Hvad gør en brugsløs landsby?

På Facebookgruppen “Aktive Herrested” går snakken allerede om, hvad man mon har af muligheder som borger.

Michael Gertsen (C) opfordrer Herresteds borgere til at undersøge, hvorvidt det er muligt at få et tilskud fra den landdistriktspulje, der er forbeholdt borgerdrevne dagligvarebutikker.

– Om der kunne være støtte og opbakning til Herrested, det ved jeg ikke, men de skal bare vide, at de har nogle muligheder, hvis der er nogle ildsjæle, der tager fat i det, siger viceborgmesteren

I 2018 led den lokale Min Købmand i Gudme samme skæbne som Dagli’Brugsen i Herrested. Her lykkedes det dog at få rejst butikken igen. Martin Pellegaard overtog butikken som købmand, og i dag har butikken en følgerskare på næsten to tusind på Facebook, hvor Martin Pellegaard engagerer sig i det lokale med kreative kampagner og videoer. Købmanden fortæller dog, at hvis sådan et projekt skal lykkes, kræver det et vis fodarbejde.

– Der skal være nogle ildsjæle, som går forrest og tager teten på at få de her ting til at ske. Der er jo en del ting, der skal flaske sig i forhold til pengeindsamlinger, at der skal stiftes et selskab, og hvordan det hele skal sættes op og gøres ved. Så skal der vælges en styregruppe på en 4-6 personer, der først kan tage teten og styre det i land derfra. Ved de fleste steder, hvor man laver sådan nogle borgerprojekter, der finder man en købmand, der lejer sig ind i bygningen. Det kræver så også, at den købmand engagerer sig i det lokale, for det er jo det, det handler om. Og så skal man også være aktiv i forhold til at skabe noget mere end blot det, tilbudsavisen skaber. Man skal være en aktiv spiller og sørge for, at der er noget attraktivt at komme efter, forklarer Martin Pellegaard.

Ildsjæle skal der til. I facebookgruppen “Aktive Herrested” har Stine Rosholm Blach skrevet, at hun gerne vil hjælpe til. Det står hun stadig ved.

– Jeg aner intet om at drive dagligvarebutik, men jeg kan sagtens bruge min tid og energi på at undersøge noget nærmere. Men jeg har ikke forudsætningerne for at gøre det alene. Der er nogen, der ved noget om det, der er nødt til at melde sig, opfordrer Stine Rosholm Blach.