Fire nye veje skal døbes: Hvad synes du om forslagene?

0
255

I aften skal byrådet træffe beslutning om nye vejnavne til i alt fire veje i forbindelse med udviklingen af nye boligområder i Nyborg

Vejnavn 2 Nyborg

Her ses et oversigtskort over den nye udstykning ved Cirkuspladsen og Banegården. Foto: Nyborg Kommune

Nye boliger kommer til at se dagens lys de kommende år. Med nye boligområder kommer nye veje, og der skal derfor træffes beslutning om, hvad de kommende veje, der grænser op til, skal hedde.

Der skal findes fire nye navne ud af syv muligheder, som kommunens administration er kommet frem til.

Området ved Cirkuspladsen og Banegården er omfattet af lokalplan nr. 316, der giver mulighed for etagebyggeri og tæt-lav byggeri. Her skal tre veje navngives. Administrationen er på baggrund af områdets geografi kommet frem til følgende fire valgmuligheder:

  1. Skiftesporet
  2. Signalhusene
  3. Trinbrættet
  4. Linjeskiftet

Ved Vestergade

Oversigtskort Vestergade

Her ses arealet nord for kirkegården i Vestergade med vejadgang via Ringvej. Foto: Nyborg Kommune

Nord for kirkegården i Vestergade skal der også udlægges et nyt boligområde, som bliver en blanding af tæt-lav bebyggelse og etageboliger, hvor der er vejadgang fra Ringvej. Her skal én ny vej navngives. Her er administrationen kommet frem til tre forslag, der har reference til kirkegården:

  1. Assistenshaven
  2. Klokkelunden
  3. Ringkrogen

I aften skal beslutningen om vejnavnene altså tages. Hvad synes du om administrationens forslag?