Børnehuset Valhalla havde i går fornemt besøg af folketingsmedlemmet Astrid Carøe fra SF. Hun fik serveret kaffe og banankage, og så gik snakken ellers om minimumsnormeringen i daginstitutionerne
Folketingsmedlem og børneordfører for SF, Astrid Carøe, mødtes i går med forældre og personale i Børnehuset Valhalla, for at se, hvordan virkeligheden ser ud i en daginstitution. Foto: Michael Rathje
Det ser fint ud på papiret, men virkeligheden er en anden.
1. januar 2024 blev et lovkrav om minimumsnormeringer i daginstitutioner indført. Lovkravet skulle sikre børn et tilstrækkeligt antal voksne i deres dagligdag. Ifølge loven skal børn i børnehave, som er over tre år, sikres en normering på minimum 1 pædagogisk personale pr. 6 børn. Børn i vuggestue, som er under tre år, skal sikres en normering på minimum 1 pædagogisk personale pr. 3 børn.
Men sådan er dagligdagen ikke i mange daginstitutioner, heller ikke i Børnehuset Valhalla, selvom tal ifølge Danmarks Statistik viser, at loven fungerer efter hensigten.
I Børnehuset Valhalla er der ifølge lederen Tina Nielsen 3,7 børn for hver voksen i vuggestuen, og 7,2 børn for hver voksen i børnehaven, når man ser på gennemsnittet siden 1. januar, hvor loven trådte i kraft.
Derfor havde bestyrelsen i Børnehuset Valhalla inviteret Astrid Carøe, der blandt andet er børneordfører for SF, til en snak om minimumsnormeringerne.
Der var en god snak om minimumsnormering, da Astrid Carøe mødte forældre og personale over en kop kaffe og en banankage i Børnehuset Valhalla. Foto: Michael Rathje
Og der var nok at tale om. Både forældre og personale havde masser af spørgsmål til folketingsmedlemmet.
– Jeg er jo SF’er, og derfor kan jeg jo ikke forsvare, hvad regeringen gør, men jeg synes det er meget tydeligt, at den her regering ikke prioriterer børneområdet. Derfor skal vi i den her periode prøve at finde ud af, hvordan det står det til derude. Vi skal prøve at fastholde, det vi har, altså ikke gøre det dårligere, og så gøre os klar til næste periode (efter et folketingsvalg, red.), hvor vi forhåbentlig har en større rolle, og dermed kan arbejde videre på det her område, lød det fra Astrid Carøe på kaffemødet.
Hun forklarede, at det havde været en hård kamp i Folketinget overhovedet at få en lov om minimumsnormering i daginstitutionerne, og selv om SF godt kunne have tænkt sig en bedre normering, er hun glad for, der nu trods alt er en lov, der sikrer børn et minimum af pædagogisk personale.
– Jeg håber, at I vil blive ved med at gøre opmærksom på tallene, og på, at de ikke stemmer overens med virkeligheden, og på, hvor utilfredse I er, så vi er klar, når vi forhåbentlig får et andet politisk klima på Christiansborg, sagde Astrid Carøe.
Når tallene ikke stemmer overens med virkeligheden, skyldes det flere ting. For eksempel tæller en leder af en daginstitution med i det pædagogiske personale, selvom megen af deres tid går med administrativt arbejde. Nogle daginstitutioner er meget små, men der er alligevel behov for, at der er det nødvendige personale til at åbne og lukke institutionen. Dermed vil her være meget pædagogisk personale i forhold til antallet af børn. Men de tal, der fremgår af Danmarks Statistik, er et gennemsnit for alle daginstitutioner.
Efter mødet med forældre og personale i Børnehuset Valhalla fortalte Astrid Carøe, at det havde været et godt og inspirerende møde.
– Jeg har fået bekræftet mange ting. For eksempel, at vi langt fra er i mål med minimumsnormeringerne, og der er behov for, at vi styrker børnerettighederne endnu mere i forhold til hvor mange voksne, der er omkring dem. Og så synes jeg, det er meget tydeligt, at forældre og personale er meget frustreret over, at regeringen ikke vil tælle normeringerne på institutionsniveau, så man kan holde styr på, hvordan virkeligheden ser ud. Jeg har samråd med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye på torsdag og vil tage de input, jeg har fået i dag, med, forklarede Astrid Carøe.
Hvad laver pædagogerne?
Et helt andet område, der kan være med til, at børn i institutioner oplever, at der er flere voksne omkring dem, er at kortlægge, hvad personalet faktisk bruger deres tid på.
Et arbejde som det lokale byrådsmedlem Suzette Frovin (SF), der også deltog i mødet, har fokus på.
– Vi ved, der er tilført flere midler, men hvorfor er det så, at pædagogerne ikke oplever, at de har fået mere tid? Hvad er det, tiden går med? Det er et arbejde, vi satte i gang for et par måneder siden. Hvad bruger de tiden på, og hvad skal de holde op med at gøre? Nu har vi for eksempel besluttet, at det ikke er nødvendigt at sprogteste alle børn, men kun dem, man ved har brug for det, sagde Suzette Frovin.
Både forældrene og Suzette Frovin frygter, at det vil komme til at gå ud børnene, når kommunen skal spare mindst 40 millioner kroner årligt de næste fire år for at rettet op forholdene på social- og familieområdet.
