Gammel Torvs pavillon er fortid: Fjernes i denne uge

0
292

Om få dage bliver der mere plads på Gammel Torv i Nyborg midtby, end der har været siden pavillonens opførelse i 2001

Pølsehus 5

Håndværkerne, der klargør pavillonen til flytning, fortæller, at den lille bygning vil blive hentet med kran enten fredag aften eller lørdag morgen. Foto: Michael Rathje

Pavillonen på Gammel Torv har huset både Dorthes Pølser og Nyborg Shawarma, men nu skal den væk.

Det har Kommunen, som ejer grunden, besluttet, og det er der flere grunde til.

– Der har været mange skiftende ejere af den, og hver gang den bliver handlet, er der et nyt ulykkeligt menneske, der sidder fast i det, forklarer Charlotte Markvardsen, som er leder af Kommunens Klima, Plan og Natur-afdeling.

Pavillon

De to håndværkere klodsede onsdag eftermiddag pavillonen op, så den er klar til kranen kommer. De havde fået at vide, den den vejede tre ton, men de vurderede den til at veje det dobbelte. Alligevel fik de pavillonen op på klodserne med håndkraft og løftestangsteknik. Foto: Michael Rathje

Kommunen har valgt ikke at forlænge lejekontrakten med den nuværende lejer.

– Problemet er, at der fx ikke er toiletforhold eller andre ting, der opfylder en arbejdsplads i dagens Danmark, så det er svært i sig selv. Derfor har vi vurderet, at den ikke var tidssvarende, og at den ikke passer ind i omgivelserne mere, siger Charlotte Markvardsen.

Pavillonen ville alligevel blive fjernet, når Mellemgade-projektet skal realiseres, tilføjer hun.

Der er ikke blevet drevet aktiv forretning i den lille otte-kantede bygning i flere år.

Pavillon

Et falmet skilt viser med tydelighed, at det er mange år siden, der sidst var åbent i pavillonen Foto: Michael Rathje

Er du endnu ikke abonnent på Nyborg Avis?

Så bliv det i dag. Din adgang til lokalnyheder fra dit nærområde starter med et klik lige her.