Søndag blev værktøj og en varebil stjålet nær eller i Ørbæk. Varebilen blev efterfølgende fundet afbrændt
Politiet søger vidner i sagen, hvor værktøj og en varebil i går blev stjålet. Foto: Emil Andresen
Søndag den 12. november blev en varebil og værktøj stjålet, da der blev begået indbrud på en adresse på Odensevej nær eller i Ørbæk. Det fremgår ikke af politiets døgnrapport, om det drejer sig om en eller flere personer, eller hvor på Odensevej indbruddet har fundet. Kun at det er sket i nærheden af Ørbæk.
Den ukendte gerningsperson havde fået adgang til adressen gennem en knust rude i hoveddøren, og vedkommende havde derefter stjålet værktøj, inden vedkommende formodentligt havde brugt varebilen til at transportere tyvekosterne. Varebilen blev senere fundet afbrændt.
Politiet ved i øjeblikket ikke mere om sagen, men de kan fortælle, at de efterforsker sagen. Derfor vil de også gerne høre fra eventuelle vidner, så hvis du har set noget, som kan hjælpe politiet i deres efterforskning, kan du ringe til politiet på telefon 114.