Gøye på cykel gennem Europa: Danmark er ikke det cykelland, vi ellers bryster os af at være

På den sidste del af Gøyes tur gennem Europa havde Budapest tegnet til at blive endestationen, hvorfra returrejsen kunne planlægges. Planen holdt dog ikke. Det blev i stedet til en tur rundt i Slovakiet og Ungarn, der tilsammen blev slutpunktet. Nu går turen tilbage til Wien og derfra med bus til Danmark. Dette er altså det sidste postkort fra cykelturen gennem Europa – i øst og i vest

Når jeg skriver dette postkort, er jeg på vej gennem den østlige del af Østrig på vej mod Wien. Det har været drønhamrende varmt i den sidste uges tid. Det er egentlig helt fint på cykelturen, hvor vinden kan køle lidt. Der skal bare godt med vand til samt flere stop ved de små iscafeer og udskænkningssteder, der heldigvis er mange af.

Østrig og Slovakiet ser ud til at have en ret udbygget cykelkultur, hvor store grupper af mænd og kvinder (dog fortrinsvis mænd) på ret avancerede E-bikes tager på længere dagture. Der er et stort netværk af godt skiltede cykelruter, og grupperne benytter helt klart de små udskænkningssteder som mål og samlingssted.

Da jeg tog fra Wien, fulgte jeg Donau til Bratislava. Det er en forholdsvis kort tur, og der var på det første stykke mange cyklister på strækningen. Dog fortrinsvis cyklister på dagstur, få med turoppakning. På det sidste stykke ind mod Slovakiet fra Østrig var vi rimelig få cyklister tilbage. Her var vi også på vej til at køre ind i det tidligere Østeuropa, og måske er den indstilling, som Joseph havde, mere udbredt end man forventer.

Joseph, som jeg omtalte i sidste postkort, havde gjort militærtjeneste som grænsevagt, og selvom han havde boet i Wien i over tredive år, havde militærtiden sat så kraftige spor, at han aldrig havde besøgt Bratislava. Han havde ikke lyst til det gamle Østeuropa.

Det er egentlig en skam, for Bratislava ligner en pulserende og fremstormende by, der vibrerer af initiativ. Den centrale, historiske bykerne er overbefolket af turiststrømme, men man skal ikke langt ud i sidegaderne eller ned til flodbredden, før det lokale liv udspiller sig.

Jeg havde lejet en lille studio-lejlighed lidt uden for centrum. Her var imødekommenhed og nysgerrighed, lige fra jeg parkerede cyklen ved opgangen.

Det hjalp selvfølgelig, at der lå en hyggelig ølbar tre skridt derfra med over 100 forskellige øl. Der må enten være noget med beskatningsreglerne, eller også går man bare mere ud i Slovakiet end i Danmark, for der var ikke mere end 100 meter til den næste ølbar med andre 100 forskellige øl. Bratislava er jeg bestemt ikke færdig med, her må jeg tilbage til engang.

Ungarn var derimod en anderledes oplevelse. Her følte jeg mig virkelig kommet til det gamle øst. Desuden følte jeg mig meget alene på cykelstierne. Øh, ”cykelstier” kan man vel dårligt kalde det. Da jeg kørte fra Slovakiet ind Ungarn fik jeg oplevelsen af at være opdagelsesrejsende i vildmarken, der som den første satte dæk på ukendt land.

De første 3-4 km efter grænseovergangen (som bare var markeret med et slovakisk farvel-skilt) kørte jeg på en betonflise-vej, hvor der ikke kun voksede ukrudt mellem fliserne. Det var decideret store, brede buske, der groede mellem fliserne.

Til sidst mente jeg, at jeg måtte have tabt ruten og steg af cyklen. Lige som jeg stod der og kiggede mig omkring, skimtede jeg et tilgroet metalrør. Jeg fik bøjet nogle grene til side og til min store overraskelse åbenbarede der sig et skilt: Europa cykelvej nr. 13!!!! Utroligt, jeg var på rette spor. Problemet var blot, at jeg stod midt i et kryds af tilvoksede stier, hvilken skulle jeg vælge?

Der var ingen antydninger af spor, der kunne vejlede. Efter en omgang ælle-bælle-du-slap-væk valgte jeg en retning, og efter et par timer nåede jeg en landsby. Det gav mig landkende, men ingen cykelsti. Den dukkede aldrig op igen.

Cykelstier var der generelt ikke meget af i Ungarn, og hvis de var der, var de næsten umulige at køre på. Meget af tiden foretrak jeg landevejene. Når cykelstierne endelig var der, var de bumpede og ofte stoppede de helt umotiverede uden yderligere anvisninger. Igen sendte jeg Jens fra FriBike Shop, Nyborg gode tanker for hans anbefaling af cykel. Cyklen har klaret det hele uden skader.

Sjovt nok, ændrede cykelstierne sig på den sidste strækning ud af Ungarn. På vej til grænseovergangen til Østrig var der bygget en ny hovedvej, og den gamle hovedvej var bibeholdt som cykelsti. Her havde jeg så ene mand en to-sporet-betonflisebelagt cykel-landevej helt for mig selv.

Det er stadig en gåde for mig, hvor de EU-bevillinger, Ungarn har fået til at udarbejde og skilte de europæiske cykelruter, er forsvundet hen. De er i hvert fald ikke brugt, der hvor de skulle være brugt. Måske er nogle af midlerne blevet tilbageholdt på grund af Viktor Orbans urimelige angreb på retssamfundet og demokratiet, måske er pengene forsvundet i den kæmpe korruption, som han og hans parti har udbygget. Jeg ved det ikke.

Resultatet for mig blev dog, at jeg ændrede planer. Jeg var begyndt at se Budapest, som endestationen, hvor jeg kunne bruge et par dage til at planlægge hjemturen. Det var dog ikke muligt. Jeg kunne slet ikke nå så langt pr. dag. Samtidig måtte jeg indrømme, at kroppen var begyndt at vise markante træthedstegn. Gyør i Ungarn blev vendepunktet og jeg drejede cyklen mod nord.

Den lille rundtur i Slovakiet og Ungarn gjorde, at turen sluttede, som den begyndte. Jeg kom igen til at følge et stykke af Europa cykelvej nr. 13 og fulgte altså igen det tidligere jerntæppe mellem Øst- og Vesteuropa.

Hvad har jeg så fået ud af denne 2500 km lange en-mandstur, vil nogen måske spørge?

Turen har i hvert fald bekræftet, at det for mig er sundt at have en periode, hvor jeg kan være i det uplanlagte, det usikre og det tilfældige. Jeg ved, at mange ville hade ikke at vide, hvor og hvordan de skulle sove i nat, eller om man kan få noget at spise, når man når frem. Det kræver også god tid, at finde roen i denne uvished. Om det nødvendigvis kræver mere end en måned, er jeg usikker på.

Dominik, en fyr fra Strasbourg på samme alder som jeg, som jeg mødte i Krems an der Donau, tog afsted på cykeltur i en måned hvert år. Han spurgte, hvor jeg skal hen næste år? Om der bliver en tur næste år, vides ikke. Hvis der gør, så skal det være et sted uden bjerge. En ting jeg i hvert fald har lært er, at jeg ikke er bjergrytter! Slet ikke med alt for meget oppakning.

Det er heller ikke sikkert man behøver at være ene mand på tur. Lige da jeg kom ind i Østrig, mødte jeg et fransk par med to børn på henholdsvis 6 og 7. Drengen på 6 havde på vej fundet et dansk flag, som han, lige som jeg, havde bag på cyklen. Det gav anledning til en snak.

De var på en tre måneders tur og var startet fra Sverige og ville cykle hjem til Bretagne. De havde dog heller ikke nogen faste planer og vidste heller ikke, hvor de skulle sove den nat. Dog blev de under vores samtale, at enige om at slå teltet op i en park i udkanten af byen og håbe på, at de ikke blev smidt væk. Det er helt sikkert nemmere at finde en plads at sove, når man kun er sig selv, men med lidt ro i sindet, så går andre konstellationer nok også.

De sluttede for resten vores samtale med at skælde ud over cykelstierne i Danmark: De var dårligt skiltene, de var ikke adskilt fra anden trafik, det var for mange knallerter og hensynsløse cykelracere og meget, meget mere. Mit franske ordforråd var simpelthen ikke stort nok til at forstå det hele og heller ikke deres engelske ordforråd. De var hurtigst muligt kommet gennem Danmark og var glade, da de nåede Tyskland. Tja, jeg må give dem ret. Danmark er ikke det cykelland, vi ellers bryster os af at være.

Til slut vil jeg sige tak til jer, der har læst med. Det har egentlig været rart, at få minderne skrevet ned. Også en tak til Nyborg Avis for at bringe postkortet samt for at give mig modet til at turde skrive om min tur. Nyborg Avis har været et spændende initiativ. Synd det ikke kan fortsætte.

Med venlig hilsen
Gøye Thorn Svendsen

Her kan du læse de tidligere postkort fra Gøye Svendsen:

Gøye på cykel gennem Europa: Livet skal jo slutte for os alle

Gøye på cykel gennem Europa: Advarsel, vinfest forude

Gøye på cykel gennem Europa: En snegl på vejen er bedre end en snegl i øret

Gøye på cykel gennem Europa: Brug for weekend med kurbad, massage und bier

Gøye på cykel gennem Europa: Cykeltur i zigzag mellem øst og vest!

Følg Gøye på cykel gennem Europa