Håndboldstævne for 20. gang i 11 østfynske haller: Brunsviger til 1.367 stævnedeltagere

0
400

I weekenden klarede 235 frivillige i SUS Håndbold de mange opgaver med forplejning, indkvartering og afvikling af 309 håndboldkampe ved SUS Spar Nord Cup 2023.

Sus Cup 001

I anledning af, at det var 20. gang, SUS Håndbold arrangerede SUS Spar Nord Cup, var der brunsviger til alle deltagerne søndag morgen. Foto: Erik Hansen

Lørdag nat havde Eskelund Bageri ekstra travlt. Klokken 04.15 afhentede frivillige fra SUS Håndbold ikke mindre end 1.000 rundstykker, 61 nybagte franskbrød og 15 kæmpestore brunsvigere for straks at bringe bagerbrødet ud til de ikke mindre end 1.137 overnattende håndboldbørn på skolerne i Ullerslev, Aunslev, Ørbæk og Frørup.

At der var et stykke fynsk brunsviger til alle skyldes, det er i år er 20. gang, det store håndboldstævne SUS Spar Nord Cup blev afviklet. Især for de mange hold fra Jylland og københavnsområdet er det en ekstra smagsoplevelse, men i det hele taget var der stor ros fra de 123 deltagende hold for forplejningen, der hvert år fremstilles og serveres af klubbens eget køkkenhold.

-Alt hvad vi serverer, har vi købt lokalt og tilberedt i vores egne køkkener. Vi har for eksempel fået lavet de 1000 rundstykker ved den lokale bager i Æskelund, og de 1200 pærer og 1000 æbler vi har serveret, er også købt fra en lokal plantage i Kullerup, siger Erik Hansen, som er koordinator for stævnet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Køkkenet Sus Cup

Der blev både gået til den på banen, og i køkkenet til dette års SUS Cup. Foto: Erik Hansen

I alt var 235 frivillige i gang i weekendens løb med forplejning, indkvartering og stævneafviklingen i hallerne i Ullerslev, Ørbæk, Nyborg, Langeskov, Aunslev, Vindinge og Idrætsparkhallen i Nyborg. Dommerbordene i de 11 haller var som vanligt bemandet af de aktive spillere fra U17, U19 og divisionsholdene i SUS Nyborg.  Så mens der i mange sammenhæng er mangel på frivillige hænder, så skorter det ikke med opbakningen blandt medlemmer, forældre og andre med tilknytning til SUS Håndbold.

-Stævnet er gået noget nært perfekt. Vi har gode erfarne folk med, og vi har også selv gode erfaringer med at afholde det. Så der har ikke været nogle uheld i år på trods af, at vi er nået tæt på det maximale antal deltagere, som vi har plads til, fortæller Erik Hansen.

Sus Cup 002

”Lokalopgør” i Ørbækhallen. Rødekro-Aabenraa møder Bov IF i U15 drenge A-rækken ved SUS Spar Nord Cup 2023. Foto: Erik Hansen