Pernille Skov Vilhelmsen har begået denne uges præsteklumme. Foto: Pernille Skov Vilhelmsen
På denne årstid, hvor solen mister sin styrke, og dagene bliver kortere, og hvor efterårets blæsevejr og storme rusker godt op i træer og buske og hiver de smukke efterårsblade af træerne, så kommer eftertanken. Særligt blev jeg ramt, da jeg hørte en biolog sige, at havet, som omringer os så skønt i dette land, ser jo smukt ud, men nede under overfladen er det en anden sag. Der er dødt på bunden af vores have.
I den sidste tid har vi hørt nyheden om et voldsomt iltsvind, der har bredt sig i vores have. Efter de ekstra varme måneder er det blevet meget værre, og billederne fra nyhederne af den grumsede havbund har ætset sig fast på min hornhinde. Tilsyneladende er vi på overfladen omringet af den smukkeste natur, men nede under den ses en anden virkelighed. Jeg får sådan lyst til at spørge, hvorfor vi mennesker først reagerer, når det brænder på, for forskere har talt om iltsvind i flere årtier? Spørgsmålet kan måske besvares ved et hurtigt kig i de bibelske tekster.
I Det gamle Testamente har vi to skabelsesmyter. Der er skabelsesmyte nummer et i 1. Mosebog 1, hvor Gud ordner verdenen på seks dage og hviler på den syvende dag, og så er der den anden skabelsesmyte i 1. Mosebog 2-3, hvor Adam og Eva er ulydige mod Gud og spiser af den forbudne frugt. I den første skabelsesberetning hører vi om, at mennesket får den opgave, at vi skal herske over denne verden, mens vi i den anden skabelsesberetning hører om, at mennesket får den opgave, at vi skal være denne jords beskyttere og passe på den. Dette viser to modsatrettede syn på menneskets rolle i forhold til jorden. I den første beretning er vi herskere, og verden er både vores spisekammer og er underlagt menneskets kontrol og magt, hvor vi uhæmmet kan udnytte jordens ressourcer, mens den anden beretning giver mennesket et ansvar og en forpligtelse til at passe på jorden. Disse to skabelsesberetninger har påvirket vores opfattelse af vores forhold til naturen, og det interessante spørgsmål, som jeg gerne vil stille, er, hvilken fremtidig rolle vil vi indtage i forhold til vores alles natur?
På afstand skinner havet på overfladen så smukt og glitrende i efterårssolen, men nede under overfladen er det et dødeland, og det er uendeligt trist.
Pernille Skov Vilhelmsen,
sognepræst i Skellerup og Ellinge Kirker.
