Henriettes datter på 13 år har autisme og ADHD. Hun har stort set ikke været i skole siden coronapandemien brød ud. Datteren kræver Henriettes opmærksomhed døgnet rundt, og Henriettes kræfter er nu ved at slippe op.

Efter lange overvejelser har Henriette Levin Hansen besluttet sig for at stå frem og fortælle sin oplevelse af den kamp, hun føler, hun har måtte kæmpe med Nyborg Kommune. I en kommentar på Facebook til en af Nyborg Avis’ artikler om kommunesvigt, skriver hun: ”Her i vores familie kunne vi dæleme også bruge en massiv omgang krisehjælp … 4 års indædt kamp har det taget at blive hørt på vores datters vegne”

Da Nyborg Avis ringer til Henriette, er hun afklaret og straks med på en snak ansigt til ansigt, men det kan ikke komme til at foregå hjemme hos hende selv. Hendes datter er sjældent væk fra hjemmet, og det er hendes safety-zone, hvor fremmede helst ikke skal komme. Vi aftaler, at Henriette i stedet vil besøge os på redaktionen, og vi aftaler et tidspunkt.

– Det er ikke sikkert, jeg kan holde det. Jeg skal først give min datter medicin, og det kan tage fra en halv time til fem timer, undskylder Henriette.

Men Henriette kommer på redaktionen som aftalt.

– Det gik godt med at give hende medicinen i dag, selv om jeg skulle passe på ikke at komme til at presse hende, forklarer Henriette, da hun sætter sig med sin kaffe.

Det er tydeligt, at Henriette har meget på hjerte. Den næste halvanden time fortæller hun om, hvordan hun føler, at hendes datter er blevet sviget gang på gang i det kommunale system. Af og til holder hun lige en kort pause og skæver ned på sit smartwatch, for at se om der skulle være en besked fra datteren, der er alene hjemme imens.

– Hun kan godt være alene hjemme, men hvis hun får angst, så skal jeg reagere lige med det samme, og så smutter jeg igen.

Henriette fortæller, at hun på fire år har mødt fem forskellige sagsbehandlere i kommunen, og det lange krævende forløb for at få hjælp til sin datter har gjort, at hun i dag nærmest på forhånd ikke har tillid, når hun møder endnu en ny sagsbehandler eller en hvilken som helst anden aktør, der kommer til.

– Vores sagsbehandler, som vi lige har fået i Børne- og handicapafdelingen, spurgte til en partshøring for nyligt, om jeg overhovedet havde tillid til hende. Og det kan jeg jo ikke en gang sige ja til. Det handler jo ikke om sagsbehandleren som person, det handler om vores mistillid til systemet, der så dyb, at hele familien er traumatiseret.

Hun understreger, at det ikke kun er Nyborg Kommune, der har givet hende en mistillid. Lige meget om hun har henvendt sig til egen læge, Odense Universitets Hospital, skolen eller kommunens sagsbehandlere, har hun oplevet at skulle kæmpe hårdt for sin datters sag. Og hun forstår ikke, at de forskellige systemer ikke arbejder bedre sammen. Havde det været tilfældet, og var Henriette blevet hørt og forstået første gang, hun gjorde opmærksom på datterens problemer, er Henriette overbevist om, at hendes datter i dag ville have haft det langt bedre.

Artiklen i Nyborg Avis, som Henriette kommenterede på, handlede om, at ansatte i børne- og ungeafdelingen blev tilbudt psykologhjælp, mens et krisekorps ville stå til rådighed for resten af social- og familieafdelingen.

– Når jeg læser det, tænker jeg, at det er jo ikke lige frem noget, der genopretter tilliden. Et første skridt for at genoprette tilliden kunne være at sige til os: Vil I ikke have ti gange med en psykolog? Det er faktisk ikke ret lang tid siden, jeg sidst efterspurgte psykologhjælp. Så får jeg at vide, at kommunen har Familiehuset. Men det ser jeg ikke som uvildigt. Jeg føler ikke, at jeg der ville kunne tale frit, for jeg ved, at jeg kan risikere at få en underretning.

I folkeskolen går det helt galt

Allerede da Henriettes datter er helt spæd fremstår hun som et meget sensitivt barn, der græder meget. I vuggestuen reagerer Henriettes datter på de mange sygemeldinger blandt personalet, og de dermed mange vikarer.

– Og pludselig står jeg med en indstilling til støttetimer, men vi har slet ikke snakket med vuggestuens ledelse. Der er slet ikke noget officielt i gang. Vi har ikke haft noget møde med PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Der har kun været sådan noget ”garderobe-snak”, så jeg bliver rasende.

Henriette oplever første gang her, at hendes uddannelse som pædagog, og at hun dermed ved noget om emnet, faktisk er en ulempe.

– Jeg får hele tiden at vide, at ”vi ved godt du er pædagog, men nu skal du bare være mor”.

Datteren havde efterfølgende tre forholdsvise gode år i børnehaven selv om, når hun kom hjem, bare havde brug for at være sig selv og ikke søgte andres kontakt.

Men da Henriettes datter starter i folkeskolen, begynder det at gå helt galt.

– Det viste sig lige med det samme. Hun fik en klasseleder, som var meget syg og fraværende, så strukturen og forudsigeligheden var der ikke for min datter. Og i 0. klasse har de ikke et ugeskema, så det var helt uoverskueligt for min datter.

Datteren begyndte at klage over ondt i maven, ondt i hovedet og svimmelhed, når hun skulle i skole.

– Og når hun så kom hjem fra skole, så begyndte det at vælte det hele. Hvis hun for eksempel var sulten, og bad jeg hende selv om at riste et stykke toastbrød, så faldt hun fuldstændig sammen på gulvet. Hun var ni år dengang.

Dagindlagt på psykiatrisk afdeling

I 2019 begyndte Henriettes datter at få tics, lige så snart hun kom hjem fra skole. Hun rømmede sig og snøftede konstant.

– Der gik det op for mig, at der er noget, der er helt galt. Så begyndte jeg for alvor at presse på for en udredning, for at få PPR-samtaler og for at få hjælp fra skolen. Siden den dag for fire år siden, der er jeg blevet mødt med den følelse, at det bare er mig, der er noget galt med.

Henriette og hendes familie har selv betalt for at få en udredning af datteren hos en privat psykolog, som i første omgang stillede diagnosen ADHD.

– Efter vi fandt ud af, hvilke massive udfordringer hun har, er der jo ikke nogen, der er kommet til mig og har sagt: ”Det er vi fandme kede af. Nu har vi i så lang tid ikke troet på dig.” Sådan en lille ting skader jo samarbejdet og tilliden.

Efter mange samtaler med psykologerne i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning blev datteren i 2021 dagindlagt i 4 måneder på børnepsykiatrisk afdeling på OUH. Her blev hun udredt, og den diagnose familien selv havde betalt for tidligere, som lød på ADHD, blev bekræftet. Men datteren fik også en ny diagnose: Atypisk autisme.

– Diagnoser eller ej, så skal skolen jo kunne rumme hende. Men fakta er, at min datter stort set ikke har været tilbage i skole efter corona-pandemien, hvor eleverne blev sendt hjem. Nu har vi måtte opgive, og vi må leve med, at vores datter med stor sandsynlighed ikke får afsluttet en folkeskoleeksamen.

Henriette har dog også haft positive oplevelser med Nyborg Kommune.

– Sidste efterår fik vi så endnu en ny sagsbehandler, og der havde vi et fantastisk netværksmøde, hvor vi som forældre tænkte: Nu skal der ske noget! På mødet blev der sagt så mange rigtige ting fra både PPR’s psykolog og fra min datters støttepædagog på skolen. Der blev sagt så meget rigtigt, hvor vi pludselig kunne genkende vores barn.

Den positive oplevelse fra netværksmødet skyldtes ifølge Henriette udelukkende, at de deltagende sagsbehandlere fra Nyborg Kommune, var meget lydhøre over for mødets øvrige aktører. Men Henriette mener, at der aldrig er blevet lavet et ordentligt referat af det positive møde.

– To timers fantastisk møde med omkring 10 personer rundt om bordet blev kortet ned til en halv side. Jeg blev rasende og reagerede, men meget af det, der blev aftalt på mødet, står ikke i referatet og er ikke blevet effektueret.

Fantastisk støtte fra borgerrådgiveren

I forbindelse med den kritiske BDO-rapports offentliggørelse i sidste uge udtalte borgmester Kenneth Muhs til Nyborg Avis, at ”hvis du som borger får en afgørelse, så får du decideret at vide, hvordan du henvender dig til kommunens borgerrådgiver”.

– Kommunen har aldrig tilbudt mig et møde med borgerrådgiveren. Inden et partsmøde her i efteråret, som var udløst af to underretninger ovenpå en tragisk og stærkt bekymrende hændelse omkring vores datter, måtte jeg selv finde ud af at ringe til ham, for jeg tænkte, nu er det kraftedeme nok. Det kan simpelthen ikke passe, at vi skal vente mere nu. Og jeg havde en fantastisk samtale med ham.

Henriette fortæller, at hun bad borgerrådgiveren komme med som bisidder til et møde med en sagsbehandler.

– Men igen følte jeg ikke, jeg blev taget alvorligt, og til sidst drev den dårlige stemning ned af væggene, fortæller Henriette.

Bare et kvarters aflastning om dagen vil betyde meget 

Henriette er, som hun siger det, heldigvis førtidspensionist, så hun kan gå hjemme hele dagen og passe sin datter.

– Det er halvandet år siden, vi første gang bad om at få aflastning i hjemmet. Bare et kvarter om dagen. Bare sådan jeg kan sidde her på redaktionen og snakke med jer, uden hele tiden at have i hovedet, at min datter kan ringe, hvad øjeblik det skal være. Det ville være så fantastisk.

Henriette fortæller, at hun syv måneder efter datteren blev udskrevet fra børnepsykiatrisk afdeling, endnu ikke har hørt fra kommunen, om familien får bevilliget aflastning.

– Vores datter er nu grundig udredt, og denne udredning efterlader ingen tvivl om, at vores datter har massivt brug for hjælp til at komme i bedre trivsel. Så vi forstår ikke, hvorfor vi her syv måneder efter fortsat er i venteposition. Det er åbenlyst, at hvis vi ikke får hjælp, så kollapser vi på et tidspunkt. Vi er på ingen måder interesseret i, at vores datter skal fjernes fra hjemmet. Vi tror slet ikke på, at det er hendes tarv. Men det er klart, at det er uundgåeligt, hvis hun bare selv skal få det godt hjemme. For det kan hun ikke. Hun har slet ikke evnerne til at være selvstændig, og hun er afhængig af hjælp fra andre, slutter Henriette.

Nyborg Avis har bedt Nyborg Kommune om en kommentar til Henriettes oplevelser af mødet med kommunens sagsbehandlere, men kommunen ønsker ikke at kommentere på enkeltsager.

• Rapport udtaler sønderlemmende kritik af kommunen: Lovbrud på børneområdet
• Det er ingens skyld, det er alles skyld: Nu reagerer borgmesteren på ulovlig sagsbehandling
• Kom med bag en families fem år lange ‘ulidelige kamp’ mod kommunen
• Sikken en møgdag. Rapport om kommunens svigt skabte en trykket stemning på rådhuset

• Nyborg Avis erfarer: Rapport fører til hjemsendelser og krisepsykolog-hjælp

• Mørketal lurer i baggrunden
• Socialdemokratiet mener, borgmesteren bør stå forrest, når lokummet brænder
• Politikere fik talepapir, da rapporten udkom
• Den rygende pistol
• Byrådsmedlemmer siger undskyld til fremmødte forældre
• Kommunesvigt: Red Barnet chokeret over børnesager

• Manden alle taler om – borgerrådgiveren