I den netop præsenterede udviklingsplan, der skal rette op på forholdene i Social og Familie, er der lagt op til besparelser på 40 mio kr årligt på andre områder. Men det tal kan blive højere, hvis der ikke kommer ekstra penge fra staten.

Hvad der startede som et håb om at spare 30 millioner har vokset sig til en merudgift på det tidobbelte. Et af punkterne i Nyborg kommunes redegørelse til socialministeren er nemlig, at kommunen vil tilføre store millionbeløb til social- og familieområdet over de næste fem år.

Helt præcis skal de ekstra 298,985 millioner kroner realisere den udviklingsplan, kommunen har lavet på baggrund af de skandalesager, der har rullet siden BDO-rapportens offentliggørelse i starten af december.

Spoler vi tiden knap et år tilbage, bestilte byrådspolitikerne netop den rapport af revisionsfirmaet BDO i håbet om, at BDO kunne pege på steder, social- og familieafdelingen kunne spare – gerne 30 millioner.

Kenneth Muhs, nu står I i stedet og skal bruge 300 millioner. Hvordan har I kunnet vurdere det her så forkert? 

– Jamen, vi vurderer jo sådan set heller ikke forkert. Det, vi gik ind og bad om, var at finde potentialer. Det er lige som det er i det øvrige land; der er ikke tilført penge fra regeringen. Jeg tror heller ikke, vi troede, at alle de penge kunne findes, men vi blev nødt til at se tallene efter for at se, om der fandtes steder, hvor vi kunne justere, forklarer Kenneth Muhs (V) om BDO-undersøgelsen.

I perioden 2018-2023 har byrådet bevilget 84 millioner ekstra til det specialiserede socialområde. Og når de så ind i fremtiden, ville dette beløb bare vokse og vokse. Det samme kunne landets øvrige kommuner se. Derfor anbefalede regeringen og Kommunernes Landsorganisation (KL) en nulvækst på de specialiserede socialområder. Det betød, at Byrådet i Nyborg i marts 2023 vedtog en nulvækstsplan, så udgifter ikke blev ved med at stige. Der blev i den forbindelse bevilliget 600.000 kroner til BDO for at finde steder, der kunne spares.

Men det var ikke kun på det specialiserede socialområde, der skulle spares, og det resulterede i lange, seje forhandlinger om 2024-budgettet.

Sidste år var der så en lang proces om et generelt sparekatalog, der lagde op til en besparelse på 50 millioner. De næste år skal I finde flere penge end det alene til socialområdet. Så hvordan ser du ind i de budgetteringsopgaver, der kommer nu?

– Det bliver en svær opgave, det vil jeg slet ikke underkende. Men det er også en skal-opgave, og det er vores lod som politikere at få det til at hænge sammen. Så ja, det bliver svært, men det er simpelthen også noget, vi må og skal løse, slår Kenneth Muhs fast.

Forventer flere penge fra staten

Samlet set vil der i perioden 2024 – 2028 blive tilført Social og Familie ekstra små 300 millioner kroner, af dem skal de 160 millioner kroner findes gennem besparelser og effektiviseringer på andre områder som for eksempel skoler, ældre og kultur i budgetterne for 2025- 2028.

BDO-undersøgelsen, der prikkede hul på bylden, havde i december fundet forslag til besparelser i Social og Familie på i alt 19 millioner kroner over de næste fire år. Dette beløb regnes med som en del af finansieringen af de merudgifter på 300 millioner, som nu skal tilgå Social og Familie.

I forvejen var der i Social og Familie budgetteret en merudgift på 10,6 millioner til implementeringen af Barnets Lov på socialområdet.

Kommunen forventer også en reduktion af sygefravær og vikarforbrug i Social og Familie på 6 millioner kroner, som skal bruges på Udviklingsplanen. Desuden vil en omlægning af indsatsen mod hjemløshed give 6,5 millioner kroner.

Da der stort set ikke længere er kommunale tjenestemænd i kommunen, foreslås det i finansieringen af Udviklingsplanen, at Social og Familie får tilført 22,5 millioner kroner fra puljen til tjenestemandspensioner.

Yderligere 5 millioner vil komme fra fx renteindtægter.

Ifølge direktionens finansieringsforslag til Udviklingsplanen vil der i år blive også blive tilført 25 millioner kroner til Social og Familie gennem en tillægsbevilling og et likviditetstræk.

De sidste 44,3 millioner, af de i alt 300 millioner, der skal bruges for at gennemføre Udviklingsplanen, står i finansieringsforslaget opført som ”Indtægter fra økonomiaftalen og finansloven”. Det betyder, at direktionen forventer ekstra penge fra staten.

– Der ligger så også nogle forventninger til, at de økonomiaftaler, der kommer, og finanslovsforslaget. Der er har vi simpelthen lagt nogle forventninger ind i forhold til de udmeldinger, der kommer fra staten, som klart siger, at det her er et område i vækst, som vi er nødt til at kigge på og hjælpe kommunerne med, forklarer kommunaldirektør Tim Jeppesen.

Hårde budgetforhandlinger venter

Suzette Frovin, der er byrådsmedlem for SF og medlem af Økonomiudvalget, Skole- og Dagtilbudsudvalget og Social- og Handicapudvalget, er nu ikke så sikker på, at der kommer en økonomisk hjælpende hånd fra staten. Og sker det ikke, så skal der findes endnu flere besparelser end de 160 millioner, der er lagt op til.

– Det bliver ikke sjovt. Det er eddermame en stor opgave, når budgetforhandlinger går i gang til august. Vi har heldigvis stadigvæk en økonomi, der sådan nogenlunde balancerer, men det betyder, at vi kommer til at sænke serviceniveauerne på flere områder. Også nogle af de områder, hvor det gør ondt. Altså blandt andet for børn og unge, så jeg er virkelig nervøs for skoler og dagtilbud, siger Suzette Frovin.

Hun understreger, at byrådet allerede sidste år vedtog et sparekatalog, så der er ikke mange lavthængende frugter tilbage.

– Det er jo klart, at ude på de forskellige områder, som fx skoler og dagtilbud, der sidder de jo også og kigger på de 40 millioner kroner, der skal spares årligt, og allerede nu tænker, hvad kommer det til at betyde for os? Vi ved jo godt, hvor vi kan hente de store udgifter. Det kan vi på personaleudgifter, fordi det er de største udgifter i en kommune. Men det er jo selvfølgelig også der, det gør ondt, når man skal ud at spare, forklarer Suzette Frovin.

Kommunen risikerer at skulle låne penge

Hvis der ikke kommer ekstra midler fra staten, og hvis de kommende budgetforhandlinger ikke resulterer i de nødvendige besparelser, kan kommunen blive nødt til at låne penge til at finansiere Udviklingsplanen.

En kommune kan godt nok ikke låne penge til drift, men kun til investeringer i nye projekter. Men ifølge Tim Jeppesen kunne byrådet have valgt at låne penge til opførelse af Sundhedshuset og den kommende Tandklinik, i stedet for selv at finansiere størstedelen af byggeomkostningerne. Dermed ville der blive frigivet penge, som så kunne bruges på Familie og Social.

– Det er et spørgsmål som byrådsmedlemmerne skal tage stilling til under budgetforhandlingerne. Det er simpelthen byrådets beslutning. Så hvis vi skal det (låne penge, red.), så er det fordi, der er et flertal i budgetforhandlingerne, der ender med at beslutte sig for, at det så er det, vi skal gøre, siger Tim Jeppesen.

Fortrøstningsfuld når det gælder rekruttering af nye medarbejdere

Selvom økonomien i Udviklingsplanen bliver en udfordring og har mange ukendte faktorer, så ser både Tim Jeppesen og Suzette Frovin fortrøstningsfuldt på at få rekrutteret de nye medarbejdere, der er lagt op til i Udviklingsplanen. Her er der afsat de næste fem år 28,7 millioner til ansættelse af 13 nye socialrådgivere, og 14,5 millioner kroner til to områdeledere og en sekretariatsleder.

Ifølge Tim Jeppesen og Suzette Frovin har de store problemer, som Nyborg har på de specialiserede områder ikke skræmt ansøgere væk. Der har været stor søgning på de ledige stillinger, som kommunen i forvejen havde inden Udviklingsplanen blev udarbejdet.

– Grunden til, at jeg er fortrøstningsfuld med at få besat de ny stillinger, er, at man som potentiel ny medarbejder kan se, at Nyborg Kommune med Udviklingsplanen faktisk er i gang med at gøre noget for dette område. De kommer ikke til at træde ind i noget, der ser helt håbløst ud, lyder det optimistisk fra Suzette Frovin.

Spørgsmålet bliver så bare, om kommunen kan holde fast i de nye medarbejdere. En undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening viser, at hver tredje socialrådgiver i kommunerne skifter arbejde hvert år.