Koppers, som ligger ud til Nyborg Havn, er en af de tre virksomheder, som udleder miljøfarlige stoffer med tilladelse fra Miljøministeriet.
Selvom det er i mod nye EU-regler, har Koppers fået lov til at udlede tjærestoffet anthracen, som der allerede er meget af i fjorden. Foto: Michael Rathje
DR, som har søgt aktindsigt afslørede, d. 28 april, at tre virksomheder har fået Miljøministeriets tilladelse til at udlede miljøfarlige stoffer efter gamle miljøgodkendelser.
Blandt de tre virksomhedder er Koppers Denmark, som ligger ved Nyborg Havn. De to andre virksomheder er Cheminova ved Thyborøn og Industrial Water Solutions ved Slagelse.
Det er trods de nye miljøkrav fra EU, som betyder, at virksomheder ikke må udlede miljøfarlige stoffer i havet, hvis det allerede er forurenet.
Nyborg Fjord er i forvejen forurenet og indeholder meget af tjærestoffet anthracen. Alligevel har Koppers stadig lov til at udlede tjærestoffet anthracen, selvom grænseværdierne for anthracen i Nyborg Fjord allerede er overskredet.
I følge de eksperter, som DR har talt med, har Miljøministeriet sat erhvervsinteresser over hensynet til at overholde den lovgivning, der skal beskytte havmiljøet.
SF med klart budskab
Derfor kommer Pia Olsen Dyhr, SF’s formand og Kira Marie Peter-Hansen, SF’s medlem af Europaparlamentet og spidskandidat til det forestående valg, i dag kl. 15-15.45 til Nyborg og Koppers, ved Avernakke. Det fremgår i en pressemeddelse fra SF.
Suzette Frovin byrådsmedlem fra SF, og formand for Danmarks naturfredningsforening i Nyborg Nanna Bille Adamsen, samt den lokale miljø aktivist Karin Di Martini vil også være til stede.
I SF er det tydeligt at denne miljøskandale, ikke bare skal ses igennem fingrene med.
– Den her skandale bliver jo bare vildere og vildere, og det burde være stoppet for længst. Der er ingen gode undskyldninger for, at Miljøministeren og regeringen bøjer reglerne, så Cheminova og andre industrivirksomheder kan slippe af sted med det, siger Pia Olsen Dyhr, SF’s formand
I Danmark kræver SF en uvildig undersøgelse af forvaltningen i miljøministeriet. Undersøgelsen skulle gerne kunne afklare, hvor længe det har stået på, og hvem der har haft ansvaret.
– SF’s tilgang er klar, vores miljø skal tages alvorligt, og der er klare grænser for, hvad miljøet og naturen kan tåle. De grænser skal Miljøministeriet holde sig inden for, og det er ikke sket i den her sag, siger Pia Olsen Dyhr, SF’s formand.
Kira Marie Peter-Hansen vil også have EU-kommissionen til at undersøge Danmarks og de andre landes praksis med udledning af miljøfarlige stoffer til vandmiljøet.
– Kommissionen skal tage sin opgave alvorligt over for de lande, der kryber uden om og ikke overholder EU-lovgivningen, Kira Marie Peter-Hansen.
Pia Olsen Dyhr vil have EU til at træde i karakter, og få sat en stopper for det.
Hun udtrykker, at det er dybt uacceptabelt.
– Miljøministeren har lovet os, at der ville blive strammet op på lovgivningen. Nu hører vi så fra eksperterne, at det er det modsatte, der er sket. Det holder ikke. Det er dybt uacceptabelt i en tid, hvor vores fjorde og indre farvande gisper efter vejret, siger Pia Olsen Dyhr, SF’s formand
ANTHRACEN
Anthracen findes i stenkulstjære. Anthracen anvendes i dag storts set kun i produktionen af fyrværkeri, i videnskabelige forskningslaboratorier og ved fremstilling af andre kemiske stoffer. Koppers i Nyborg destillerer årligt 300.000 tons tjære til bl.a. aluminiumindustrien. Anthracen er et restprodukt i forbindelse med denne destillation.
EU har betegnet Anthracen som SVHC (substance of very high concern), da anthracen både er persistent, bioakkumulerende og toksisk, kaldet et PBT. EU har derfor indført regler for, hvor høje koncentrationer af anthracen, der må være i havmiljøer. I Nyborg Fjord er grænsen for koncentrationen af anthracen for længst nået.
Persistent betyder, at stoffet er meget længe om at blive nedbrudt.
Bioakkumulerende betyder, at levende organisner optager miljøgifte fra omgivelserne, og at planter og dyr optager mere af stoffet, end de udskiller. Dermed hobes giftestofferne op og kan fortsætte med at hobe sig igennem fødekæder og til sidst havne i mennesker, der fx spiser fisk.
Toksisk betyder, at stoffet er giftigt. Ifølge Jakob Strand, der er seniorforsker på Aarhus Unisversitet, udgør udledning af anthracen til kystvandet især en risiko for de mindste dyr i havmiljøet, som orme, vandlopper og muslinger. Anthracen kan påvirke deres vækst og ægproduktion, så der bliver færre af dem, og demed mindre føde til de større havdyr.
Ifølge Miljøministeriet er anthracen mistænkt for at være kræftfremkaldende hos mennesker.
