Kun en sejr tæller i den sidste kamp hvis SUS Nyborgs herrer skal undgå nedrykningsspil

0
96

SUS Nyborg tabte fredag aften til Give. Det betyder en vind eller forsvind-kamp i hjemmekampen mod bundholdet Rækker Mølle den 4. april

Sus Herrer C

SUS Nyborg havde det svært i Give mod et velspillende hjemmehold. Foto: SUS Nyborg

Der var på forhånd lagt op til en svær kamp ude mod Give HK, der kun havde tabt to hjemmekampe i denne sæson mod de to tophold Otterup HK og Faaborg ØH.

Give HK havde dog tidligere på ugen fået revanche i Santander Cuppen mod Otterup, da de ekspederede dem ud af turneringen efter forlænget spilletid.

Derfor var det et hjemmehold fuld af selvtillid, som kæmpede for tredjepladsen i rækken, efter en svær start på sæsonen med mange skader.

SUS Nyborg kæmpede derimod om vigtige point i bunden af rækken, hvor tiendepladsen og nedrykningskampe var på spil.

I en proppet Ikærhallen, var tilskuerne vidner til en første halvleg, som var en tæt affære, hvor ingen af holdene havde nogen store føringen.

Give kom utroligt let til chancerne, men spillede også en flot omgang håndbold, så det gjorde det svært både for SUS Nyborgs målmand og forsvar at dæmme op for deres angreb.

Med fem minutter igen af første halvleg var stillingen 12-12, men Give var skarpe til sidst og kunne gå til pause foran 17-15.

Give tromlede videre i anden halvleg, og de spillede generelt bare en rigtig flot håndboldkamp, hvor alt fungerede for hjemmeholdet.

Gives målmand fik bedre fat, mens SUS Nyborgs målmand Rasmus Lindebod, som fik chancen fra starten af anden halvleg, slet ikke fik fat og forlod igen banen efter små ti minutter ved stillingen 23-19.

SUS Nyborg fik aldrig rigtigt fat i hjemmeholdet igen, og der var en afstand på fire mål langt det meste af tiden i anden halvleg.

Kampen endte med en hjemmebanesejr til Give HK på 36-31, og dermed var SUS Nyborg afhængig af resultatet i en anden kamp, der også blev spillet fredag aften, hvis de skulle undgå at havne i nedrykningsspillet.

Heldigvis for SUS Nyborg levede Faaborg ØH op til favoritværdigheden, og slog bundholdet Rækker Mølle med 34 – 29.

Nu ser regnestykket for SUS Nyborg sådan ud inden sidste spillerunde. En sejr vil sikre SUS Nyborg endnu en sæson i 2. division, imens uafgjort eller et nederlag, vil sende SUS Nyborg ud i to drabelige opgør mod en 2’er fra 3. division, om en fortsat plads i 2. division.

– Vi spiller på alle måder egentligt en rigtig flot håndboldkamp i dag, men vi møder bare et hold, hvor alt fungerer, og hvor de er os overlegne i mange af spillets facetter. Vi mangler redninger i dag, men det er mest af alt Gives fortjeneste, da Sune og Rasmus fik meget svære vilkår. Nu venter der en alt eller intet-kamp, og der håber jeg meget på, at vi kan fylde Nyborghallerne, så drengene kan få den bedst mulige opbakning i kampen om overlevelse, lød det fra cheftræner Kristian Klitgaard efter kampen

Inden skæbnekampen den 4. april skal SUS Nyborg prøve kræfter mod ligaholdet fra KIF Kolding. På tirsdag klokken 20 kommer KIF Kolding på besøg i Nyborghallerne, når der spilles pokalhåndbold i Santander Cuppens 5. runde.

Stilling

  1. Division Herrer – DHS, Pulje 2
 HoldKVUTScoreP
1Faaborg ØH191621600 – 51134
2Otterup HK181404537 – 50928
3Give Håndboldklub191108556 – 55022
4GOG Håndbold 2209110585 – 59119
5Hørning Håndbold18909550 – 52318
6AGF, Aarhus198011539 – 53516
7Fredericia Håndboldklub 2198011584 – 58516
8Kolding IF 218729529 – 55616
9Rækker Mølle Håndbold 2197111585 – 60615
10SUS Nyborg195311546 – 58213
11Sønderborg Håndbold 2184113505 – 5689