Den årlige Oktoberfest Nyborg løber i aften af stablen i Nyborg Sports- og Fritidscenter, når 700 deltagere iført tyrolertøj i aften skal drikke øl og synge med på schlager musik til langt ud på natten.
Der er i hallen næsten færdigpyntet inden den store fest. Foto: Magnus Terp
3000 liter øl, diverse drinks og 800 schnitzler mit den ganzen mulivit. Det er en del af det, som man kan bydes på, når der i aften bliver holdt Oktoberfest i Nyborg Sports- og Fritidscenter. En fest med 700 deltagere, som alle møder op i tyrolertøj og fester til langt ud på aftenen. Festen er arrangeret af eventgruppen ved Vindinge Boldklub, som står for alt fra planlægning til afholdelse af festen. Formanden for Vindinge Boldklub og medlem Vindinge Boldklubs eventgruppe, Claus Johansen, ligger heller ikke fingre i mellem, at det er en begivenhed, han ser frem til:
-Jeg glæder mig vildt meget. Det gør jeg hvert år! Vi har hvert vores egent område i planlægningen (medlemmerne i eventgruppen imellem), og selvom vi ved, hvad hinanden laver, så det er fedt at nå hertil, hvor det hele skal stille det op, så vi kan holde festen.
Artiklen fortsætter efter billedet
Selvom der ikke var helt færdigt opdækket, da fotografen var der, blev der stadig arbejdet hårdt på at blive helt klar. Foto: Magnus Terp
Oktoberfest Nyborg er blevet holdt hvert år, udover et enkelt corona år, i de sidste 10 år, hvor det hvert år er blevet til en kæmpe fest. I år er der som sagt 700 deltagere, hvilket også er fuldt hus. Dørene til den udsolgte fest i Nyborg Sports- og Fritidscenter er åbne fra klokken 16:45, mens første indslag går på lidt efter klokken 18:00.
Det er i år ti år siden første version af Oktoberfest Nyborg blev holdt, men på grund af en enkelt aflysning på grund af corona, bliver tiende version af festen først til næste år. Foto: Magnus Terp