4kløverskolen lægger hver dag et stort stykke arbejde i at løfte dens ordblinde elever. I de her uger er fokusset særligt intensiveret
Alle ordblinde elever fra 4kløver skolens Ørbæk- og Frørupafdelinger var samlet til digi-dag i Ørbæk. Foto: Martha Frederikke Wiese
“Hvor mange af jer oplever, at I går fra at være nogle af de dårligste i klassen til at stave til at være nogle af de bedste, når I får lov til at bruge jeres værktøjer?”
De bevæger sig op, hænderne. Lidt tøvende først, de fleste unge øjne afventer, hvad sidemanden gør. Her og der blusser et par kinder svagt. Men efter et par sekunder er cirka 50 børnehænder i vejret. Katia Karner Hansen kaster et ‘kan du se, hvad jeg mener’-blik i min retning.
Det gør hun, fordi den her situation styrker hele hovedpointen i det, hun vil have mig til virkelig at forstå. Den gamle sang – det, der i mange år var en indforstået sandhed, er løgn. At være ordblind er ikke det samme som at være dum.
– Det ved de fleste selvfølgelig godt i dag, men det er et svært tabu at slå helt ihjel. Så det er stadig noget, vi arbejder intensivt med – både med de børn, der er ordblinde og som kan have noget internaliseret skam, og med de børn, der ikke er ordblinde, som kan have svært ved at forstå deres ordblinde klassekammerater.
Katia Karner Hansen er lærer på 4kløverskolen i Ørbæk, som er en ordblindevenlig skole. I de her uger har skolen et særligt fokus på de omkring ti procent af eleverne, der er ordblinde.
Ordblindhed er neurologisk. Der er et sted i hjernen, “lydcentret” bliver det kaldt, hvor vi læser, afkoder og forstår ord og lyde. Men for nogle fungerer det ikke, som det gør for de fleste andre. Det er noget af det, man ved om ordblindhed i dag.
“Jeg troede, jeg var dum”
Katia Karner Hansen står for det meste ordblindemålrettede undervisning på skolen. Her underviser hun blandt andre Lotte Falk Larsen, der med hjælpemidler tackler sin ordblindhed. Foto: Martha Frederikke Wiese
Det er onsdag, og det er digi-dag på folkeskolen i Ørbæk. Det kalder skolen de dage, hvor ordblinde elever, eller digi-elever, fra forskellige årgange samles. Skolens fokus på ordblinde elever har været stødt stigende i mange år. Lærere bliver undervist i emnet, og Katia Karner Hansen arbejder med digi-eleverne på tværs af årgangene hver eneste dag.
“Take it away! Fortæl!”
Lotte Falk Larsen fra 9. a stiller sig, på sin lærers foranledning, op foran projektoren og kigger ud mod de andre elever.
– Jeg fandt ud af, at jeg var ordblind i 4. klasse. Egentlig havde jeg mistænkt det lidt, fordi hele min familie er ordblinde, men der var stadig noget inde i mig selv, der sagde, at det nok ikke var det alligevel. Jeg troede faktisk, at jeg bare var dum, starter hun.
Læsevejlederne på 4kløverskolen begynder allerede at teste eleverne fra børnehaveklassen, men det er typisk først i tredje-fjerde klasse, man begynder at snakke reelle diagnoser.
– Engang hadede jeg at læse, og jeg blev sur, hvis folk bad mig om at læse. Nu elsker jeg det, fordi jeg har fundet ud af, at jeg kan sidde med Nota (et læseværktøj, red.) der kan læse en bog op for mig, mens jeg samtidig sidder med bogen i hænderne, fortæller eleven.
Lotte Falk Larsen hører til blandt de en-to procent af befolkningen, der er allermest udfordret i lydcentret. Størstedelen af hendes familie er også ordblinde, men de voksede op i en folkeskole, hvor diagnosen ikke i samme grad var anerkendt.
Men her i 2023 har Lotte Falk Larsen, med læsevejledernes hjælp, lært at bruge forskellige værktøjer, der gør, at hun i dag drømmer om at kunne bære en studenterhue om nogle år – som den første i sin familie.
– Det kan jeg godt klare. Jeg er selvfølgelig træt efter en hel dag i skole, for min og de andre digi-elevers hjerner arbejder på højtryk. Men jeg er også fast besluttet på, at det ikke er min ordblindhed, der skal stoppe mig i at få min drømmeuddannelse.
Lige nu har Lotte Falk Larsen pædagoguddannelsen i sigte.
– Det er der intet til hinder for, bakker Katia Karner Hansen op.
For på 4kløverskolen har hun og de andre lærere formået at få de ordblinde afgangselevers karaktergennemsnit op på næsten samme niveau som deres klassekammeraters.
