Anne Skjødt Bang har rejst Europa tynd. Efter mange år i Spanien er hun vendt tilbage til Refsvindinge, hvor hun og hendes mand forbereder at blive femte generation til at drive det traditionsrige Refsvindinge Bryggeri.
Det lille familie drevende bryggeri ligger idyllisk lige uden for Refsvindinge. Foto: Magnus Terp
Anne Skjødt Bang er sammen med sin mand, Antoni Lladó Lisbona, parret, der skal overtage Refsvindinge Bryggeri, når hendes mor og nuværende indehaver Ellen Skødt Rasmussen en dag ikke skal drive bryggeriet længere. Allerede nu er Antoni Lladó Lisbona også til at finde inde blandt karrerne med øl, hvor han står for brygningen, mens Anne Skjødt Bang er at finde inde på kontoret, hvor hun hjælper med det administrative.
Anne Skjødt Bang har, inden hun er nået her til rest store dele af Europa tyndt, og selvom hun ikke altid har været lige glad for at være i Danmark, så er hun stadig efter hver rejse vendt hjem til det lille bryggeri i Refsvindinge.
Øl-fester uden grænser
Anne Skjødt Bang kom ind i Refsvindinges bryggerfamilie, da hendes mor, Ellen Skødt Rasmussen, giftede sig med den tidligere brygger John Rasmus Juul Rasmussen. Anne Skjødt Bang begyndte første gang at arbejde på bryggeriet lige efter folkeskolen, da hun var 15-16 år gammel.
-Jeg elskede miljøet omkring bryggeriet dengang. Oppe ad vejen ligger der nogle ærtemarker, og dengang havde ejeren cirka 100 plukkere fra rundt omkring i Vesteuropa til at gå og plukke. Når de her plukkere fik fri, kom de altid forbi for at få slukket tørsten. Dengang havde vi ikke fast åbent dørsalg. Der ringede man på en klokken, og så kom vi ud og solgte. Der var ingen åbningstider, så nogle gange kom folk forbi klokken ti om aftenen for at købe øl.
Denne måde at sælge øl på blev til sidst for meget for den daværende brygmester, John Rasmus Juul Rasmussen. Derfor skulle han finde på en måde, hvorpå de stadig kunne sælge øl, men samtidig ikke blev forstyrret hele tiden. Han valgte at stille et køleskab ud i gården, så man bare selv kunne tage en øl og betale for den. Det havde dog en side effekt, som John Rasmus Juul Rasmussen ikke helt havde tænkt på.
-Det skabte jo de vildeste fester, fyldt med Spaniere, Grækere, Italienere og så videre, som bare gav den gas, og slog på olietønder, og det, synes jeg jo, var megaspændende, griner Anne Skjødt Bang.
Anne Skjødt Bang står til at skulle overtage bryggeriet som den næste generation i rækken. Foto: Magnus Terp
En øl ændrer alt
Refsvindinge var blevet mødestedet for de udenlandske arbejdere i området. Folk kom i deres autocampere med deres hunde og familier, og når det blev fyraften, kræsede de alle rundt omkring det lille bryggeri i Refsvindinge. Gårdhaven var som en smeltepot af kulturer og nuancer, som sjældent er set før eller efter i den lille by. Midt i det hele stod Anne i en ung alder, hvor intet i Danmark rigtig virkede spændende.
Anne Skjødt Bang vælger derfor over flere gange at tage væk fra Danmark. Et år på de kanariske øer med en veninde, en blafrer tur til Holland og en camper tur til Portugal og Mallorca med en anden veninde, og diverse rejer rundt i verden alene. Men igen og igen endte hun altid tilbage i Refsvindinge. En skæbnesvanger dag mens hun deltog i en af gårdfesterne på bryggeriet, mødte hun også en helt speciel person. Hendes kommende mand Antoni Lladó Lisbona.
-Antoni var kommet til Danmark for at tjene penge til rejser. Jeg mødte ham til en af festerne på bryggeriet. Vi lærte hinanden at kende hen over sommeren, og vi blev lidt kærester uden rigtig at blive det, for han skulle jo afsted igen, og jeg havde ikke planer om at rejse på det tidspunkt.”
Anne Skjødt Bang boede dengang i en nedlagt togvogn på en mark ved bryggeriet. Denne togvogn var for hende perfekt. Her havde hun sit eget sted at vende tilbage til, når hun skulle ud og rejse, uden hun behøvede at skulle betale husleje for en lejlighed eller bo ved forældrene.
-Den dag, hvor Antoni skulle rejse, kom han op til bryggeriet for blandt andet at købe en gavekasse med hjem til familien. Min far havde på det tidspunkt godt regnet ud, at vi godt kunne lide hinanden, så han prøvede at overtale Antoni til at blive i Danmark. ”Hvad er det du skal nå, hvorfor skal du allerede afsted, nu tager vi lige en øl, også fik de en, to, tre øl og så videre”.
-Jeg kan huske, jeg sad nede ved mig selv og tænkte over, hvor ærgerligt det var han skulle afsted. Så jeg skriver en besked til ham, noget alla, ”Hvor var det hyggeligt at lære dig at kende, måske vi ses en dag”. Så går der ikke så lang tid inden han svarer: ”Altså jeg er stadig oppe på bryggeriet”.
Det endte med at Antoni Lladó Lisbona blev en måned mere, hvor de boede i togvognen sammen.
-Før den måned var vi tætte, men ikke så tætte. Jeg vil gætte på, at hvis han ikke var blevet den ekstra måned, så tror jeg bare, det var løbet ud i sandet.
Anne Skjødt Bang arbejde med det administrative ved bryggeriet, mens hendes spanske mand Antoni Lladó Lisbona er at finde ude i selve bryggeriet. Foto: Magnus Terp
Refsvindinges fremtid er sikret
Anne Skjødt Bang og Antoni Lladó Lisbona holdt forbindelsen efter han tog hjem, og de begyndte at snakke om, at de måske skulle prøve at sælge øl i Spanien. En tur som er sin egen historie værdig. Efter deres femårige øl-eventyr i Spanien vender de hjem for at Anne Skjødt Bang kunne føde i Danmark.
”Efter vi kom tilbage, var det egentlig meningen, at min mand skulle drive det malteri, vi også har, men han blev taget mere og mere ind i bryggeriet, hvor han så lige så stille lærte at brygge. Efter min far pludselig døde for to år siden, har han overtaget brygningen, hvor han har stået for det lige siden.”
I dag er både Anne Skjødt Bang og Antoni Lladó Lisbona kørt i stilling til at skulle være den femte generation til at overtage familieforetagendet i Refsvindinge. De har nu to børn sammen, og lever et godt liv i og omkring bryggeriet i Refsvindinge. På rejsen dertil har der været mange op og nedture, men i sidste ende er alt lykkedes, som det skulle. Anne Skjødt Bang står også tilbage mange livserfaringer klogere.