Nicolai Aagaard har de seneste år vandret de danske landeveje tynde, for at sætte fokus på måden, vi taler til hinanden på. I disse dage bevæger han sig rundt i det Østfynske, og onsdag lægger han vejen forbi Nyborg
Sidste år fik Nicolai Aagaard selskab af statsministeren på sin færd rundt i landet. Foto: Nicolai Aagard
Har du set vores konkurrence, hvor 25 nye brugere kan vinde 2 billetter til Preben Elkjær-foredrag ved at tegne et årsabonnement? Klik her for at læse mere!
At opføre sig ordentligt overfor sine medmennesker er en mærkesag for Nicolai Aagard, der har dedikeret de sidste fire år af sit liv til at vandre Danmark, Sverige og Norge tyndt, for at sætte fokus på mobning og hvordan man bør behandle folk, der skiller sig ud fra mængden.
Nicolai Aagaard kender til, hvad det vil sige at være en smule anderledes. Han er nemlig selv diagnosticeret med tourettes syndrom og ADHD. I morgen kommer den 34-årige vandrer til Nyborg, for at sprede sit budskab til.
-Jeg håber, at jeg kan være med til at inspirere folk til at være ordentlige overfor hinanden, fortæller Nicolai Aagard.
-Det hele startede med, at jeg gerne ville vende ryggen til mobning. Dengang gik jeg kun baglæns som et symbol på dét, men det måtte jeg stoppe med på grund af min ryg, fortsætter han.
Hvis man tæller vores naboer i norden med, har Nicolai Aagaard tilbagelagt omtrent 2.300 kilometer. Hver gang, den rutinerede vandrers kilometertæller stiger, donerer han en korne til RedBarnet. På sin vej igennem Danmark opfordrer han andre til at gøre det samme i den gode sags tjeneste.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Nicolai Aagaard med sin karakterisktiske barnevogn, der har fulgt ham rundt i hele landet. Foto: Nicolai Aagaard
Taknemmelig over sine medmennesker
På sin færd gennem det danske land er Nicolai Aagaard gentagende gange blevet blæst bagover over den modtagelse, han møder på sin vej. Næsten uanset, hvor han bevæger sig hen, oplever han, at lokale ildsjæle støtter op om hans projekt, og er gavmilde med deres hjælp.
-Jeg er virkelig overvældet og taknemmelig over, hvor mange der tilbyder deres hjælp, når jeg laver et opslag på facebook, fortæller Nicolai Aagaard.
Og Nyborg er heller ingen undtagelse. På facebook har mange nyborgensere kvitteret med rosende ord, og vist interesse i at hjælpe Nicolai Aagaard med husly og mad.
-Jeg har næsten ikke kunnet følge med i alle de kommentarer, folk har skrevet. Det er helt vildt overvældende, og det viser også bare, at der er noget godt i mennesker, siger han.
Når Nicolai skal overnatte i Nyborg onsdag, bliver det i shelter tæt ved havnen, selvom flere har tilbudt husly. Han er nemlig ret begejstret for de fynske shelters, der for det meste kan lukkes.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Nicolai Aagaard blev taget imod af lokale ildsjæle på sin vej ind i Kerteminde mandag. Onsdag tager han turen fra Langeskov til Nyborg. Foto: Marcus Bøje Bertelsen
Turens sidste etape
Når Fyn er trasket tyndt, går turen til Sjælland, hvor sidste destination er Helsingør, Nicolais hjemby.
Særligt ét stop på sidste etape ser Nicolai Aagaard frem til.
-Når jeg kommer til Korsør, har jeg en aftale med marinesoldaterne om, at vi skal gå baglæns. Det glæder jeg mig meget til. Jeg har nemlig også fået lov til at overnatte på Peter Willemoes Fregatten, fortæller han.
Idag drager Nicolai ud på en af sine kortere ruter, hvor han tager turen til Langeskov fra Kerteminde. Onsdag kommer han så til Nyborg for at sprede sit næstekærlige budskab. Han regner med at nå Torvet omkring kl. 15.
Du kan holde dig opdateret om Nicolais videre færd på hans facebook-side.