Ørbæk Bibliotek i genbrugens tegn

0
453

Skrammel og affald, som normalt ender på lossepladsen, kan i stedet bruges til at skabe nye kreative og anvendelige ting. Det er temaet på lørdag den 9. september klokken 10:30-12:30, hvor Ørbæk Bibliotek inviterer til Store Byggedag på biblioteket.

Tingcentralen medbringer restprodukter og affald, som deltagerne kan bruge som byggematerialer denne dag, der således står i genbrugens tegn. Her kan man være med til at give nyt liv til, hvad der ellers ville være blevet behandlet som affald.

”Ved at genbruge ting frem for bare at købe nyt, kan vi sammen gøre noget godt for jorden og alle os, der bor på den”, skriver Ørbæk Bibliotek om begivenheden.

Det kræver ingen tilmelding at deltage, og hele familien er velkommen.

Det foregår som sagt lørdag den 9. september klokken 10:30-12:30 på Ørbæk Bibliotek, Langemosevej 5 i Ørbæk.

Store Byggedag Ørbæk

Der er store byggedag på Ørbæk Bibliotek. Foto: Tingcentralen