Politiet er på bar bund efter hjemmerøveri i Refsvindinge

0
554

Fyns Politi har endnu ingen spor af den stjålne bil eller de tre gerningsmænd, der trængte ind hos en pensionist i Refsvindinge.

Hjemmerøveri Refsvindinge

Det væbnede røveri fandt sted lørdag i sidste uge på Møllehaven i Refsvindinge. Foto: Peter Hougesen

Fyns Politi tager sagen meget alvorligt, da der blev brugt vold og våben i forbindelse med hjemmerøveriet.

– Vi har sat mange ressourcer ind på sagen og efterforsker i vildskab, men vi har ikke modtaget nogen henvendelser fra vidner, der har set noget, fortæller Mads Boel, kommunikationsrådgiver ved Fyns Politi.

Politiet har således heller ikke fundet den stjålne bil, en blå Skoda Fabia med registreringsnummer CZ 62 468.

Hjemmerøveriet fandt sted lørdag i sidste ugen, hvor tre maskerede mænd trængte ind hos den 74-årige mand på Møllehaven i Refsvindinge. De bandt ham til en stol med en ledning og slog ham i hovedet med en pistol. De forlod ham med et mindre kontantbeløb, hans mobiltelefon og bilnøgler. Herefter kørte de væk i hans bil.

Den stjålne bil kan meget vel være blevet udstyret med andre nummerplader, da der for tiden meldes om mange stjålne nummerplader på hele Fyn.

Så hvis du ser en blå Skoda Fabia holde et sted, men med et andet registreringsnummer end CZ 62 468 eller uden nummerplader, så kan det godt være den stjålne bil.

Fyns Politi understreger, at hvis du ser en sådan bil, så er det vigtigt, at du ikke tager kontakt til eventuelle personer ved bilen.

I stedet skal du kontakte politiet på telefon 114

Denne artikel er gratis - og det kan du takke Nyborg Avis' abonnenter for.

Det koster nemlig at lave nærværende journalistik.

Mira Michael Rathje Dsc1069

Lige nu kan du prøve Nyborg Avis kvit og frit
i de første 30 dage, hvis du klikker her.