I 2000’erne/2010’erne gennemgik Catalonien en sand øl-revolution, da mikrobryggerier blev det nye sort. Men midt mellem de over-humlede, ikke pasteuriserede øl, kunne man også finde en dansk repræsentation fra det lille familieejede bryggeri i Refsvindinge, som selv prøvede at slå til i kaosset.
Anne Skjødt Bang og Antoni Lladó Lisbona repræsenterede Refsvindinge under den spanske øl-revulotion. Foto: Privat
”Det begyndte egentlig som et projekt mellem min daværende spanske kæreste, nuværende mand, og jeg. Jeg mødte ham i Danmark, så tog han hjem, og jeg tog lidt frem og tilbage mellem der og herhjemme for at arbejde på bryggeriet, indtil vi en dag besluttede os for at prøve at tage noget øl med ned for at prøve at sælge det”.
Sådan beskriver den kommende arving af Refsvindinge Bryggeri, Anne Skjødt Bang, starten på et femårigt øl-eventyr, som for en stund ikke blot gjorde, at hun og hendes mand Antoni Lladó Lisbona, måtte leve regning til regning og ølsalg til ølsalg, men som også gjorde at den lille danske by Refsvindinge en kort tid var at finde på det catalanske øl-verdenskort.
Det spanske land kalder
Anne Skjødt Bang vælger efter flere ture frem og tilbage mellem Spanien og Refsvindinge at tage med Antoni Lladó Lisbona til Spanien og mere bestemt Catalonien for at slå sig ned mere permanent. Året er 2009, og Anne Skjødt Bang er 25-26 år og har brugt det meste af sin ungdom på at rejse rundt i Europa. På dette tidspunkt bor Antoni Lladó Lisbona sammen med en flok kammerater i en gammel mølle oppe på et bjerg uden for Barcelona.
”De havde mere eller mindre besat denne her mølle. Dengang rejste Antoni også meget, så derfor var det fint at have et sted at vende tilbage til. Da vi begyndte med at tage øl med, var det egentlig mest kun til folk på møllen, men så begyndte vi lige så stille at starte op for salget.”
De fandt dog hurtigt ud af, at det krævede mere end, hvad en nedlagt mølle kunne bidrage med for at drive en virksomhed. Blandt andet manglende internet, telefonforbindelse og strøm gjorde, at Anne Skjødt Bang og Antoni Lladó Lisbona måtte finde et nyt sted og slå sig ned.
”Vi fandt en lejlighed i et kæmpestort gammelt kloster, som lå oppe på et bjerg midt i en skov, hvor vi så havde det hele. Derefter begyndte det lige så stille. Først hentede jeg en masse kasser i min varevogn, hvor vi så var rundt og se, om det var noget, som folk synes kunne være interessant. Så startede vi så lige så stille op, og efterhånden hentede vi øl i lastbil og fandt et lager, som vi kunne arbejde ud fra”.
Det nedlagte kloster blev hjembasen for Refsvindinges spanske forretning. Foto: Privat
Ølrevolutionen
”Vi startede i nogle af forstæderne til Barcelona, hvor min mand kommer fra, for der kendte alle vores venner og bekendte allerede øllen og syntes, den var rigtig god. De hang meget ud på en bar der hed ”Bar Sport”, og så startede vi lige så stille ud der. Efter noget tid begyndte vi at køre til Barcelona, hvor der var mange flere barer, og hvor det var en del nemmere at komme ind. Så kørte vi dertil en gang om ugen for at distribuere”.
På den måde var fundamentet lagt for importen af øl fra Refsvindinge til Spanien, og Anne Skjødt Bang og Antoni Lladó Lisbona kunne ikke have valgt et bedre tidspunkt at starte importen af øl til Spanien. For ligesom man så i Danmark i 1990’erne og 2000’erne, var Spanien og specielt Catalonien i gang med at gennemgå en sand øl-revolution, hvor den næste nye øl næsten ikke kunne komme hurtigt nok.
”Det var egentlig meget lige til i starten, for der var der kun os, og så var der måske fire andre bryggerier, og de var megasøde, og tog godt imod os og gav os en masse råd. Vi var også meget på markeder, hvor vi hang ud sammen med de andre øl-mennesker.”
Men pludselig gik det bare amok med øllet dernede.
Ølrevolutionen var skudt i gang. I Spanien har man ikke de samme levnedsmiddelsregler, så pludseligt havde alle og enhver et lille mikrobryggeri i deres baghave. Et ølmarked om året blev til tre og så til et hver uge. Derfor var det også svært for et bryggeri fra lille Danmark at finde sin plads i Catalonien, hvor ens regionsfølelse er stor, og hvor man derfor også sætter de catalanske varer i først, når man vælger. Så hvordan kommer man ind på et marked, der er mættet af lokale bryggerier, når man kommer fra Refsvindinge i Danmark?
”Vi lavede en øl til det catalanske marked, som hedder Cat Porter, fordi man begyndte at ville have flere og flere underlige øl, og så tænkte vi ”okay, så får de en sort røget øl”. Den blev og så superpopulær. Specielt fordi, vi producerede den fokuseret til det catalanske publikum. Så kaldte vi den Cat Porter (cat for Catalonien), og vi lavede det catalanske flag i baggrunden på etiketten. Den var de helt vilde med, og vi producerer den også stadigvæk i dag”.
Refsvindinge måtte levere mange smage for at holde de spanske øl-entusiaster glade. Foto: Privat
Øl kaosset
Det var et stort arbejde for hele Refsvindinge Bryggeri at drive forretning i Spanien, og meget skulle gøres anderledes, fordi det spanske system selv er anderledes i forhold til det danske. For eksempel skulle alt øllet i de 10 til 11 paller, som der hver gang blev fragtet ned til Spanien, pakkes om, da man ikke kunne bruge de danske plastkasser på grund af det danske pantsystem. Og ikke nok med det, så var sporadiske betalinger fra barer og anden usikker indkomst også en del af det marked, som den spanske ølrevolution havde faciliteret.
”Der var også mange, der levede af at organisere de her markeder, men man kunne ikke rigtig regne ud, om de havde gjort noget ud af det. Det kunne ske, at man betalte en bondegård for at have en stand, og så havde de ikke gjort noget ud af reklamer, så der kom ingen mennesker. Så havde man brugt tre dage på at sætte stand op og gøre klar dagen før, for så ikke at sælge noget – og derefter tage hjem igen.”
Produktionen af øl i Spanien havde også helt andre regler, end man var vant til i Danmark. Der var ikke de samme regler for pasteurisering, og på nogle markeder var det helt forbudt at pasteurisere, fordi man på det tidspunkt gik meget op i naturlighed ved produktionen af øllet. Øllet i Spanien havde også til en speciel bitterhed over sig, fordi man har så mange hjemmebryggere som ikke kunne pasteurisere øllen derhjemme. Derfor puttede de en masse humle i øllet for at få det til at holde længere. Man havde også for at sige det mildt et meget liberalt brug af gær, hvilket Anne Skjødt Bang også mindes engang i mellem havde visse konsekvenser:
”Fordi der ikke var de samme regler for produktionen af øl, var der også mange, der ikke helt vidste, hvad de lavede. Derfor var det heller ikke unormalt, at vi stod på markeder, hvor øllet eksploderede på de andre stande, fordi de var gæret for meget.”
Barslen kalder tilbage til Danmark
Øl eventyret varede fem år i det spanske, hvor Refsvindinge Bryggeri, repræsenteret af Anne Skjødt Bang og Antoni Lladó Lisbona, formåede at manøvrere rundt på det spanske marked. Og selvom der var mange nedture, underlige regler og barejere, der ikke ville betale, så synes hun stadig, at tiden i det spanske både var lærerig og sjov.
I 2014 skete der dog noget, der gjorde, at parret endte med at vende hjem til Danmark igen.
”Det var meningen, at jeg på et eller andet tidspunkt skulle komme hjem og så blive hjemme. Det var også ved at blive frustrerende dernede. Alt var blevet for smart, der var for meget rotation på markedet, og folk betalte ikke deres regninger, så det var begyndt at blive lidt surt. Og så blev jeg gravid, og da jeg så ringede, og sagde det til min mor, så spurgte hun, om vi så ikke ville komme hjem, fordi de også godt kunne bruge de ekstra hænder. Så vi valgte at tage hjem.”
For Antoni Lladó Lisbona og Anne Skjødt Bang passede arbejdet i Spanien ikke til at have børn. For det første var der meget arbejde i at drive sådan en forretning og specielt arbejde hen over weekender. For det andet var der bare mange flere fordele for en nybagt mor i Danmark. Så Anne Skjødt Bang og Antoni Lladó Lisbona valgte at give virksomheden videre til nogle af deres kunder i Barcelona, som gerne ville drive den, og så vendte de ellers næsen nordpå mod Danmark. Men selvom tiden i Spanien fik en abrupt afslutning, så husker Anne Skjødt Bang stadig tilbage på den som noget af det fedeste, hun har oplevet, og hun tror også, at noget af den danske øl-kultur nåede at sætte sig fast i Spanien.
”Vi nåede at få lavet en vis afhængighed i lokalmiljøet. De fleste mennesker, som godt bare vil drikke noget øl, kan også godt lide vores øl. Folk elskede også at komme forbi, når vi var på markeder, hvor man bare kunne stå og hygge og få et glas øl. Vi har lige haft en kammerat og hans kæreste og deres barn på besøg, og de snakker stadig om at få sendt en palle ned, som de kan splejse om og dele med alle vores bekendte dernede.”
