Se billederne: Flagdagen blev fejret med parade gennem Nyborg

1
929

Hvert år samles tusindvis af danskere landet over for at anerkende de danske udsendte og veteranerne for deres indsats. Der bliver også sendt hæderstanker til de faldne soldater. Se billeder fra Flagdagen her

Img 20230905 110312

Som noget nyt i Nyborg var der i år parade, som startede på torvet. Foto: Magnus Terp.

Danmark fejrer hvert år d. 5. september Flagdag for Danmarks udsendte. Her anerkender de fremmødte veteraner og udsendte for deres tjeneste og mindes de faldne danske soldater. I år foregik det i Nyborg, hvor flokken samledes på torvet og derfra bevægede sig i parade ned til Nyborg Marineforening. Her var der blandt andet tale af Oberst Flemming Meinertz og borgmester Kenneth Muhs.

Formanden for Nyborg Marineforening, Kurt Verner, underspiller heller ikke, hvilken betydning Flagdagen har for veteraner.

-Flagdagen er blevet et symbol på to ting: På vores flag og som en honnør til dem, der har været udsendt i Danmarks tjeneste over alt i verden. Både civile og militært personel. Det er en tak fra nationen til dem og deres pårørende for den indsats, de har ydet for at udbrede Dannebrog, og de demokratiske værdier vi står for, til resten af verden.

Du kan se billederne fra paraden herunder:

Img 20230905 110348

Paraden fortsatte ned gennem byen mod Nyborg Marineforening. Foto: Magnus Terp. 

Img 20230905 111008

Efter turen gennem byen ankom paraden til Nyborg Marina. Foto: Magnus Terp

Img 20230905 111025

Faner og fanebærere gik forrest i paraden. Foto: Magnus Terp

Img 20230905 111028

Som de næste var besætningen fra patruljeskibet P521 Freja, som i dagens anledning var sejlet til Nyborg for at deltage. Foto: Magnus Terp

Img 20230905 111036

De næste i paraden var diverse uniformerede soldater – blandt andet fra Politi Hjemmeværnet. Foto: Magnus Terp

Img 20230905 111043

Dernæst kom veteranerne. Foto: Magnus Terp

Img 20230905 111052

Til sidst var Nyborg Saluteringslaug, som var iført tro kopier af Nyborg Garnisionskompagnis uniformer fra 1792. Foto: Magnus Terp

Img 20230905 112203

Ved ankomst til Nyborg Marineforening var der først tale af borgmester Kenneth Muhs. Foto: Magnus Terp

Img 20230905 112434

Og derefter var der tale af Oberst Flemming Meinertz. Foto: Magnus Terp

Img 20230905 113306

Nyborgs Saluteringslaug gav i dagens anledning en salut, som bestod af tre gange fem skud med løst krudt. Foto: Magnus Terp.