For helt ned til 10 kr. om ugen kan du blive en del af Nyborg Avis – og det har vi brug for
Der skal lyde en særlig tak fra hele redaktionen til samtlige af vores abonnenter.
Kender du fornemmelsen af passion? Den nærmest lykkebringende følelse, det giver at lave noget, der giver mening. Det er sådan, vi her på redaktionen har haft det de sidste syv måneder.
For vi har lavet en avis, som vi selv synes er nødvendig for at kaste et kritisk og kærligt blik på den by og kommune, vi er en del af. Det er nemlig vigtigt for vores demokrati, synes vi.
Men det store spørgsmål er: Er vi nok, der synes det er vigtigt?
I denne uge har Nyborg Avis’ abonnenter bl.a. kunne læse om murermesteren, der vandt en byggestrid med Kommunen, førtidspensionisten, der fik sin hund til dyrlæge for en 50’er og historien om Barfoed Group og Nyborg Kommune, der svigtede sin pligt ved ikke at advare deres lejere om forurenet indeklima.
Og meget, meget mere. Se selv her.
Nyborg Avis er et af få 100% selvejende medier i Danmark. Det vil sige, at vi ikke har en kapitalfond eller en stor koncern i ryggen.
Vi har faktisk kun dig. Dig der læser med, dig der ringer til os, sender læserbreve, møder os på gaden og er i dialog med os om det, vi bringer – og det vi ikke bringer.
Vores alternativ til de store medier er lokalstof produceret med stolthed.
Ambitionen er, at artiklerne i Nyborg Avis kan være en vigtig del af dit liv i lokalområdet; at de bidrager til debatten ved middagsbordet, refleksion over en kop kaffe, og nærværet i alt det, vi deler, når vi indtager væsentlig journalistik, der vedrører os.
Det er et kunststykke at appellere uden at gå tiggergang, men sandheden er: Hvis I fortsat ønsker et medie som Nyborg Avis, så har vi brug for jeres støtte. Ikke kun de klap på skuldrene, som vi virkelig sætter pris på, men også at I vælger at blive abonnenter.
For den der passion, vi nævnte i starten? Den vil vi virkelig gerne bevare.
Bliv abonnent på Nyborg Avis i dag – for helt ned til 10 kr. om ugen.