Lørdag var der ‘åben byggeplads’ på den gamle Lynfrostgrund, og det førte til to møder – et på hver sin side af Storebæltsvej
Karin Di Martini har beskæftiget sig med giftgrunden i en del år. Foto: Martha Frederikke Wiese
Imens Lynfrost-grundens ejer Innovator rullede den røde løber ud og tændte op for espressomaskinen, samledes medlemmer af foreningen Tjæren på Lynfrosten – og andre giftgrunde i Danmark på den anden side af Storebæltsvej, på fortovet ud for Cirkle K.
– Vi står her for at vise, at vi ikke tror på, at giften ryger nemmere ned med kaffe og småkager. Vi vil slet ikke bevæge os ind på den grund, for vi tvivler på, at det er sikkert, siger Karin Di Martini.
I Facebook-gruppen af samme navn som foreningen bliver der jævnligt delt opslag, hvor medlemmer udtrykker deres bekymring for projektet. Mange af opslagene går på sundheds- og miljømæssige bekymringer, mens andre handler om selve kommunikationen fra Kommunen og Innovator.
– Hver gang, vi påpeger noget, der er forkert, får vi bare et standardsvar eller bortforklaringer. Vi kunne først begynde at stole på svarene, hvis det var sådan, at de ville tage giften på grunden alvorligt og indrømme, at konsekvenserne ved byggeriet ikke er blevet undersøgt ordentligt. Vores bekymringer vil jo vare ved, så længe det er tilfældet, siger Karin Di Martini.
Du siger, I vil dialogen, men I står her på den anden side af vejen. Ville du mødes med Innovator, hvis det foregik på neutral grund?
– Det er klart, at hvis mødet havde foregået andre steder i byen, så var vi gladeligt dukket op. Vi har jo et ønske om at kunne “sidde med ved bordet” og stille de kritiske spørgsmål, vi mener er nødvendige.
Morten Lykke gennemgik også, hvor grundens fremtidige butikker kommer til at ligge, og hvordan området vil se ud. Foto: Martha Frederikke Wiese
Det hvide telt
På byggepladsen lige over for, stimlede bygherre, politikere og borgere sammen i det hvide telt, Innovator har rejst. Omkring 100 mennesker var samlet, da Innovators administrerende direktør Morten Lykkes stemme blev forstærket gennem højtalerne.
– Dele af grunden er jo forurenet, og der har været en masse snak omkring dén del, og det vil vi også gerne fortælle om i dag og svare på de spørgsmål, der må være. Der har været lavet en masse undersøgelser, en analyse, rapporter og boringer for at finde ud af, hvad der findes under den her grund, og hvordan forureningen udvikler sig.
Gennemgangen af de forskellige prøvers resultater, der er lavet i og omkring grunden, overlod direktøren til andre, mens han selv fortsatte med at fortælle om, hvordan projektet vil se ud, når det står færdig i 2025, og hvor de er i processen lige nu.
– Jeg beklager til jer, der bor tæt på; Jeg ved godt, det larmer, når de her piller bliver banket ned. Vi er nok tre ugers tid fra at være færdige, men det hører også op, og så er der fred og ro. Det, vi glæder os allermest til, er at få pladen lagt på jorden, så vi igen får forsejlet det, der ligger i undergrunden.
Undergrunden. Det, der er hele stridspunktet i den her sag, hvor det ofte kan synes, at man skal være enten indædt for eller imod byggeriet og valget om ikke at rense jorden, for at deltage i debatten. Undergrunden dykkede fagchef i Dansk Miljørådgivning, Søren Nielsen, ned i, da han overtog mikrofonen fra Morten Lykke.
Søren Nielsen er cand.scient., geolog. Foto: Martha Frederikke Wiese
Fra den lidt forhøjede scene gennemgik Søren Nielsen de overordnede resultater fra nogle af de hundredevis af prøver, der er taget af jorden og vandet i og omkring grunden på Storebæltsvej 10.
Blandt andet viste han prøveresultater, der viser, hvordan giften nedbrydes i eksempelvis grundvandet, før vandet løber ud i Storebælt. Og så fortalte han, hvordan han tror, en reel oprensning af grunden ville forløbe.
– Man kunne godt have sagt, at man ville rense jorden op, hvis der var penge til det, men der er ikke nogen miljømæssig grund til at gøre det. Det ville lugte ganske forfærdeligt, hvis man skulle grave op til det og køre det væk. Der ville nok være 100.000 ton. Fortum kan behandle en 5.000-8.000 ton om året, så det ville tage mange år at behandle det. Og derudover ville man nærmest skulle evakuere det halve af Nyborg.
– Når man får det lukket til igen, og det dræn, der kører hernede, er vi helt trygge ved de beslutninger, der er taget af myndighederne, lød det.
Begge parter er – angiveligt – klar til dialog
Nyborg Avis fangede Morten Lykke til et par spørgsmål, da han gik af scenen.
Jeg tænker, at nogle af dem, der er her i dag, er her, fordi de er bekymrede. Nogle er jo endda så bekymrede, at de slet ikke vil være her, selvom de nok gerne ville selve indholdet af mødet. Så hvorfor gør I først det her nu? Kan det være derfor, der er så stor uenighed om, hvad konsekvenserne kan være ved det her byggeri?
– Havde vi forudset, hvor mange der kom, og havde vi tænkt på det før, så havde vi også gjort det før. Vi har forsøgt at kommunikere gennem pressen, og der må vi bare sige, at de få kommentarer, vi får med der, de giver ikke, hvad det her giver. Så det er en stor fejl, og vi skulle uden tvivl have gjort det her tidligere.
Dem, der er her i dag, er blevet klogere på det udgangspunkt, I arbejder ud fra. Hvad med alle dem i byen og Kommunen, som ikke er her i dag?
– Vi har aftalt med Kommunen, at vi kan levere informationer til deres side, og det gør vi også løbende, så der opfordrer jeg folk til at holde øje. Og så vil jeg i øvrigt slet ikke udelukke, at vi inviterer til et lignende møde i fremtiden.
Morten Lykke åbner ligesom Karin Di Martini op for at indgå i dialog med hinanden.
