Der er hverken skåltaler eller fællessang, når lokale fiskere kæmper om at fange voldgravens største gedde. Til gengæld er der god stemning og en umiskendelig tilfredsstillelse i at se en tradition blive bevaret
Geddekonkurrencen har eksisteret i mindst 90 år. Foto: Martha Frederikke Wiese
Allerede om aftenen d. 30. april var der mere end almindeligt meget aktivitet på volden, fortæller en ung fisker. Lyset fra lommelygter udså gode fiskesteder og indkapslede teltpløkker og liggeunderlag, der skulle på plads under den mørke nattehimmel.
For d. 1. maj er ikke bare arbejdernes internationale kampdag – det er også den dag, landets lystfiskere igen må kaste liner i håb, om at en gedde vil bide på. I Nyborg Sportsfiskerforening er der en helt særlig tradition, der markerer netop det. Så det handler om at være klar.
Klokken havde ikke passeret 05 i morges, da 59 lokale fiskere mødtes til morgenmad (både den faste og flydende af slagsen, afslører de), før den årlige fiskekonkurrence blev blæst i gang. Og det er bogstaveligt talt blæst i gang. En time senere gjaldede et horn ud over Nyborg vold og lod alle deltagere vide, at fiskesnørerne måtte kastes, beretter de.
Bordet foran Krøytzers Have spækket med Fernet Branca, whiskey, øldåser – og kaffe. Foto: Martha Frederikke Wiese
Selvom det i sig selv kan lyde som optakten til en intens og seriøs konkurrence, er ikke svært at afkode, at det måske ikke udelukkende er fiskeriet, de cirka 59 deltagere er kommet for.
Kort før middag, da Nyborg Avis dukker op, flyder fiskelinerne stille – og ubemandet – på vandoverfladen. Til gengæld er der trafik ved bordet med de våde varer, og snakken går lystigt mellem gamle venner.
Efter høfligt at have takket nej til både øl og sodavand, kommer kommentaren:
– Så kan du da i det mindste tage en lille én!
Så ja. Journalisten her slap heller ikke for en skarp. Sådan er reglerne nemlig her, får jeg fortalt; man er her ikke uden at skåle, om så bare en enkelt gang.
“Det betyder jo meget for sammenholdet og for traditionen, at glade mennesker dukker op hvert år, uanset vind, vejr og hverdag. I år er vi bare superheldige, at vejret er med os.”
– Jan Ibsen, bestyrelsesformand i Nyborg Sportsfiskerforening
På Fiskerhyttens vægge hænger billeder fra konkurrencen gennem årenes løb. Her fra 1934, da haven gik under Mørchs og ikke Krøytzers Have.
Sirenerne, der både lyder fra fiskernes telefoner og hænger i luften over den lysegrønne bøg, minder flokken om, at det er tid til præmieoverrækkelse.
“Den her dag er ren glæde for os. Jeg er meget seriøs i alt andet fiskeri end i dag, det er bare sjov med gutterne.” fortæller Jan Ibsen.
Over flere timer er omkring 20 gedder blevet indvejet, før de igen er sluppet ud i vandet, og nu skal vinderen – den, der har fanget den største fisk – kåres.
Fiskerne, der har siddet strategisk spredt ud over det grønne areal, samles alle igen, tilskuere kommer til, nogle sågar i deres frokostpause, og øl- og pølsesalget fra den lille vogn tager et nyk op.
“Så skal vi rigtig op på Torvet og høre nogle 1. maj-taler nu” er umiddelbart den replik, der afføder det største latterbrøl blandt en lille gruppe af deltagerne.
Foto: Martha Frederikke Wiese
Med højrøstede udtalelser om aftalt spil, klapsalver og brede grin bliver fem fiskere tildelt sponsorgaver ved lodtrækning. Efter kåringen af både anden- og tredjepladsen, bliver Magnus Wohlert hyldet for sin fisk – og sin førsteplads.
Magnus’ vinderfisk var 106 cm lang og vejede 9,26 kg. Privatfoto
Sidste år skiftede sportsfiskerforeningen hele sin bestyrelse ud, og gennem årene stiger medlemstallet, kun for at falde og senere stige igen. Tider ændrer sig, statsministerposter skifter, og generationer afløser andre generationer.
Men geddefiskeri d. 1. maj på Nyborg Vold er vist kommet for at blive.
