På et pressemøde fik finansminister Nikolaj Wammen koblet kommunernes dårlige økonomi sammen med øgede udgifter til folk med synlige og usynlige handicap. Ordene skabte en tsunami af reaktioner, og hashtagget ‘undskyld vi er her’ væltede ind over de sociale medier
Lars Bennedbæk er formand for Nyborg Kommunes Handicapråd. Foto: Martha Frederikke Wiese
“Undskyld, jeg er født for tidligt” – “Undskyld, jeg har en hjertefejl” – “Undskyld, jeg har diagnosen autisme” – “Undskyld, jeg ikke passer ind i jeres økonomiske planer”
De stigende udgifter til det specialiserede socialområde presser kommunernes økonomi. Den sætning har du sikkert hørt eller læst før i en eller anden form.
Når politikere snakker om det specialiserede område, så dækker det bl.a. over udsatte børn og unge og borgere med psykiske lidelser eller handicap.
#Undskyldvierher
På et pressemøde, hvor Nikolaj Wammen skulle præsentere regeringens finanslovsforslag, fik ministeren sagt, at kommunerne lige nu står over for store besparelser som skolelukninger og serviceforringelser på grund af inflation og ‘øgede udgifter til det specialiserede socialområde’.
“Det er, som om vi bliver reduceret, ikke? Reduceret til en træls udgift og ikke de mennesker, vi er” – Lars Bennedbæk
Umiddelbart efter flød sociale medier over med folk med handicap og forældre til børn med handicap, der anfægtede ministerens ord. I opslagende undskyldte de – med en vis distance – for blandt andre de ting, du læste øverst i artiklen.
Opslagene var alle tagget med #undskyldvierher.
En kamp
– Jeg formoder, du har lyst tøj på? Jeg kan kun se dit omrids, ikke din ansigtsmimik. Bare så du ved det.
Lars Bennedbæk er så godt som blind med cirka 1 procents syn tilbage, og han hører kun, fordi han har meget avancerede høreapparater. Han er også medicineret diabetiker. Men mest af alt er han far, husbond og en af de stærkeste stemmer, når det kommer til det specialiserede socialområde i Nyborg Kommune.
Også han har hørt Nikolaj Wammens ord, og også han har fulgt med i bevægelsen på de sociale medier.
– Det er, som om vi bliver reduceret, ikke? Reduceret til en træls udgift og ikke de mennesker, vi er.
Ifølge Lars Bennedbæk skaber retorikken omkring det specialiserede område også en vis ængstelighed hos nogle af de borgere, der kommer til ham.
– Der er nogle, der ringer til mig og er ulykkelige. De ord, der bliver sagt fra Nikolaj Wammen og antydet af andre politikere, taler direkte ind i nogle menneskers mørkeste tanker; At det ville være bedre for alle, hvis de slet ikke var her. Når man samtidig fjerner nogle af de tilbud, der gør livet værd at leve, ja… så kan det blive en rigtig farlig cocktail.
Men man kan vel heller ikke ignorere, at udgifterne på lige præcis det her område er stigende?
– Det kan og skal man ikke, nej. Men mens vi har den snak, så må vi huske, at det her ‘område’ dækker over mange mennesker. Rigtige mennesker,
Kritikken er taget til efterretning – i hvert fald hos formanden for Social- og Handicapudvalget i Nyborg Kommune, Anja Kongsdal.
– Der er ingen borger, der skal føle sig forkert eller som en byrde – for det er der ingen, der er. Det har selvfølgelig aldrig været intentionen, men jeg er da personligt blevet endnu mere opmærksom på min egen retorik. Den her bølge har rørt mig meget, og den er virkelig et wakeup call, siger hun.
Nikolaj Wammen har undskyldt sin udtalelse. Til gengæld er der stadig besparelser i gang og på vej til området.
Lokale besparelser
I Nyborg kommune besluttede Venstre, SF og løsgængeren Rameesh Sambanther, at der i 2023 skulle være nulvækst på det specialiserede socialområde. Kort sagt betyder nulvækst i den her sammenhæng, at der ikke må bruges flere penge på området – også selvom flere og flere har brug for dem. Det sker blandt andet på baggrund af, at regeringen ikke længere kompenserer kommunerne for de øgede udgifter.
I dette års budgetforhandlinger har området også stået for skud, og der skal altså spares yderligere kroner i 2024. Et af de steder, pengene bliver fundet, er ved lønudgifterne til den idrætskoordinator, der stod for det prisvindende tilbud Idræt for Sindet.
– Vi har en ung kvinde, der har rejst sig op ved flere lejligheder og fortalt, hvad Idræt for Sindet har betydet for hende. Det har rørt alle, der har hørt det, tror jeg. Men det er alligvel et af de tilbud, der er blevet sparet på. Jeg har respekt for, at politikerne skal spare. Men her kan man godt undre sig over, om de ved, hvilke konsekvenser det kan have at spare så meget på sådan noget som Idræt for Sindet, siger Lars Bennedbæk.
De landsdækkende besparelser på området har også affødt en anden debat; Nemlig den om, hvor svært nogle oplever det at få hjælp fra Kommunerne.
– Man skal være hårdfør og turde slå i bordet. Jeg har ikke selv oplevet problemer med at få de ting, jeg har brug for, men måske det handler om, at dem, der tager de beslutninger, godt ved, at jeg slår mig i tøjet, hvis jeg føler mig uretfærdigt behandlet,
Lars Bennedbæk smiler kækt, da han siger det sidste, men finder straks igen en mere alvorlig mine.
– Men man kan ikke bruge mig som udgangspunkt. Jeg kender systemerne inde fra, og jeg er også ret ressourcestærk. Der sidder altså bare nogle, der ikke magter den kamp, og dem må vi ikke glemme. Det må være den gennemgående pointe i det her; I et så stort samfund må vi ikke miste erkendelsen af, at det hele handler om rigtige mennesker i sidste ende.
