Vindinges Max Lausen: At finde glæden væk fra eliten

Vindinges Max Lausen har denne sæson i serie 1 vist et generelt niveau, langt højere end det, han spiller på, og det er ikke så mærkeligt med den ungdomskarriere, han kan se tilbage på

“Efter jeg er skiftet til Vindinge, er glæden til fodbold virkelig kommet tilbage” – Max Lausen

Hvis man har fulgt med i serie 1 pulje 4 i denne sæson, har man set en pulje, hvor nogle af holdene til tider har ramt et niveau, som ikke hører til i serie 1.

Som det oftest går i sport har der været op- og nedture for de flest hold, og selv puljens bundhold fra SUB Ullerslev har momentvist understreget, hvorfor de spillede i fynsserien i sidste sæson. En af de helt store overskrifter i denne sæson har dog været Vindinge Boldklub og klubbens bedste spiller Max Lausen. Men hvem er driblekongen fra Vindinge, og hvad har gjort, at han er endt i klubben her syd for Nyborg?

Max Lausen tog sine første fodboldskridt i en lille odenseansk klub tæt på hans barndomshjem i Odense. Her spillede han, indtil han var 12:

– Lysten til at spille fodbold var enormt stor. Jeg stod ofte hjemme i haven og jonglerede eller sparkede på mål. Jeg så også ofte YouTube-videoer med Messi, som var mit store idol, og så ville jeg gå ud og prøve at lave de mål, som han lavede, ude i haven.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Chancen for at udleve drømmen

Fra barndomsklubben gik turen først til OKS. Her begyndte Max for alvor at vise talent, og han begyndte også at have flere og flere samtaler med trænere, der prøvede at lokke ham til andre klubber. En af dem, der kiggede efter Max, var Vejle Boldklub, og selvom der er en god køretur fra Odense til Vejle, så tog Max chancen.

I det jyske får Max den bedste fodboldtid i hans liv – allerede som ung teenager. Han og hans medspillere spillede på højt niveau.

-Vejle Boldklub tilbød efter et halvt år, at jeg kunne komme på en efterskole i Vejle i niende klasse, som har samarbejde med klubben. Det var noget af det fedeste, at jeg har prøvet at spille på så højt niveau og træne otte gange om ugen.

Max Lausen blev inviteret til udtagelse til U15/16 landsholdet, og det hele tegner lyst – bortset fra timingen. Coronaen ramte pludselig Danmark, kampe blev aflyst, og en baglårsskade tvang den unge spiller på bænken i flere måneder.

-Jeg mistede lidt lysten til fodbold på højt niveau, efter jeg sad ude, men jeg har ikke helt sluppet tankerne fra den tid. Det har siddet i hovedet flere gange, hvad det kunne være blevet til, og hvor kunne jeg være nu, hvis jeg ikke havde fået den skade. Men på samme tid har jeg også tænkt at den har gjort mig til, hvem jeg er i dag.

I den tid begynder Max at prioritere sin fritid i højere grad.

Genfundet glæden ved fodbolden

Efter Vejle skiftede Max først til Næsby og derefter til Nyborg G og IF, som lå tættere på gymnasiet i Nyborg. I Nyborg spillede han mest med folk, som var lidt ældre end ham selv, og selvom han havde det sjovt, så var det heller ikke den helt rigtige klub, så han skiftede til Vindinge, hvor alle vennerne også spillede. Hans tid i Vindinge har også hjulpet ham med at begynde at finde glæden ved fodbolden igen.

-Jeg er glad for at spille i Vindinge. Det har givet mig lysten tilbage til fodbolden. Jeg glæder mig til træning hver gang og at snakke med folk efter træning. Det har jeg selvfølgelig også gjort i de andre klubber, men her er man sammen med dem hverdag på samme tid med at vennerne er tæt på i stedet for, at de er i Odense eller Vejle.

I øjeblikket har Max sabbatår efter han i sommer blev student fra Nyborg Gymnasium. Derfor er der også lidt mere tid til at finde ud af, hvad fremtiden skal bruges på. Hans første mål er at flytte hjemmefra til Århus, men hvad han skal derfra, og i hvilken grad fodbolden i fremtiden skal spille ind, ved han ikke endnu.

-Fodbold betød engang alt for mig, men nu er der også det at være sammen med venner, som jeg føler ligger over den. Men efter jeg er skiftet til Vindinge, er glæden til fodbold virkelig kommet tilbage. Jeg tænker også, at jeg skal spille fodbold i Århus. Hvilket niveau det bliver ved jeg ikke helt. Om jeg skal prøve at give fodbold en sidste chance og se, hvilket niveau jeg kan spille på, eller om det bare skal være noget hygge, har jeg ikke fundet ud af endnu.